Glesborg Borgerforening hilste skolens og byens gæster velkommen i lørdags med de pyntelige og let blafrende flag i en del af byen. – Og sÃ¥ledes opmuntret ankom et betragteligt stort antal tidligere elever til skolens 50-Ã¥rs jubilæum.
Og hvilken skole? … Var det mon en nedslidt og forældet institution, der gemte sig bag det gammelkendte indgangsparti? – og hvem kunne man risikere at møde – eller glæde sig over at fÃ¥ et gensyn med efter de mange Ã¥r? – Lad mig slÃ¥ fast med det samme:
Vi mødte en flot skole – udbygget og ombygget flere gange gennem tiderne. Vores gamle skole fremstÃ¥r i dag som en supermoderne folkeskole, velholdt, venlig og imødekommende med de pæneste klasseværelser og hyggelige gange, der forbinder de enkelte afsnit – afbrudt af smÃ¥ torvelignende oaser. Man fornemmer, at der her er taget nænsom hÃ¥nd om det tidssvarende pædagogiske læringsmiljø, som de velegnede og velholdte bygninger er perfekte rammer omkring.
Der var guidede rundvisninger hele eftermiddagen – og overalt stødte vi pÃ¥ noget nyt: Det gamle fysik-auditorium var afløst af et plant lokale med borde til elevforsøg – de udstoppede fugle fra biologilokalet var forvist til udgangen til den nu meget mindre skolegÃ¥rd (uden det berømte drikkespringvand) – biblioteket i kælderen blev nu brugt til kreative fag – og de omgivende kælderlokaler var inddraget til forskellig slags undervisning – sløjdlokalet var flyttet og fornyet osv.
Men især to ting var stadig helt de samme: Aulaen, skolens praktiske centrum – og gymnastiksalen (som dog havde fÃ¥et fjernet det meget sommervarme glasparti) med omklædningsrummet. MÃ¥ske manglede vi lige lugten af sure sokker og træningssveden? – Helt utroligt, at gymnastiksalsomrÃ¥det havde holdt sig sÃ¥ godt i sÃ¥ mange Ã¥r; men man har mÃ¥ske slet ikke gymnastik mere?
Der blev snakket og mindet – og for de fleste var gensynsglæden stor – og skolen var en absolut megapositiv overraskelse. Men enkelte følte ogsÃ¥ trang til at berette om lærere, der udøvede deres pædagogiske kunst med særdeles hÃ¥rdtslÃ¥ende og hÃ¥ndfaste argumenter – en primitivitet, der oplevedes som traumer. Heldigvis var helhedsindtrykket fra den gangs undervisning positiv og fremadrettet.
Det mest fremherskende emne blandt os gamle elever var den totalt uforstÃ¥elige politiske melding om nedlæggelse af en sÃ¥ fantastisk skole – en katastrofe for Glesborgs udvikling og skoledistriktet – og ikke mindst for de kommende elever og deres forældre i omrÃ¥det. – Man mere end undrede sig over den pÃ¥begyndte slagtning af skolen med fjernelse af de ældste klassetrin og den kommende nedlukning, som der er blevet snakket meget om i de seneste par Ã¥r.
I samme anledning vil man udbygge andre skoler (selv om der er pænt med plads pÃ¥ Glesborg Skole) …ja, det er vist det, man kalder bevidst spild af kommunale skatteresurser – en gammeldags tankegang, man ikke tror muligt i dagens effektive, videnssøgende Danmark. – Forargelsen var til at tage og føle pÃ¥.
Jubilæumsfesten i Nørre Djurs Hallen
De politiske trusler om skolelukningen hang nok også i luften i den hyggelige idrætshal, hvor vi myldrede frem fra de fleste egne af landet til aftenfesten.
Naturligvis var vi placeret sammen i skoleÃ¥rgange – og de allerældste i hallens bagerste hjørne. Det lignede en tanke om hine tiders undervisningsformer med skammekroge og andre ”sjove” pÃ¥fund!
Her stødte sÃ¥ endnu flere af klassekammeraterne til med kram og gensynsglæde over hele kroppen – og ”kan du huske?” og ”hvem er det nu lige du er?” – og ”hvad er der blevet af ham/hende?”
PÃ¥ grund af placeringen var det lidt vanskeligt at se/høre, hvad der foregik pÃ¥ den scene, der var placeret midt i hallen (hvilket jo er naturligt i en idrætshal). Der blev budt velkommen, og nogle skolepiger sang et par omdelte børnesange – og sÃ¥ gik den muntre snak til den enkle 3 retters menu med industrikartofter til, som vi konsumerede sammen med diverse livskabende drikkevarer – primært rødvin i vores hjørne.
Vores snak om skoletiden blev hurtigt afløst af nutidssnak om jobs, venner og familier – og gamle skolekammerater (der ikke havde meldt sig til festen) – og hvad der ellers rører sig i tiden. For de fleste havde livet formet sig ret traditionelt med ægtefælle, hus og børn – andre havde særlige oplevelser at øse af – private overraskelser, mønsterbrydninger, udlandsophold, alsidige arbejdsforhold. Men ingen tvivl om, at vores basisviden fra skoletiden havde været en god ballast for de fleste, mÃ¥ske især i de videre uddannelsesforløb.
Midt i den bedste hyggesnak dæmpedes hallyset og et indført band afbrød til dels snakkerne rundt omkring, hvilket gav os anledning til at fÃ¥ rørt danse-musklerne lidt pÃ¥ det store dansegulv. – Og folk begyndte sÃ¥ smÃ¥t pÃ¥ deres hjemture.
Det var en enkel fest, uden jubilæumstaler og –sange, som man kender dem fra tilsvarende arrangementer, hvilket mÃ¥ tilskrives lukningstruslerne. – End ikke kommunens borgmester kom pÃ¥ talerstolen for at ønske tillykke!
Men det er helt sikkert, vi alle gik berigede der fra med nye gode oplevelser, vi kan tænke tilbage pÃ¥. Der blev udvekslet visitkort, telefonnumre og mailadresser – og ”vi mødes pÃ¥ Facebook” – og holder kontakten – og krydser fingre for, at Glesborg Skole alligevel fÃ¥r lov at bestÃ¥ og udvikle sig i de kommende 50 Ã¥r.
Tak til skolen for en god og informativ dag og aften – og til borgerforeningens flagende velkomst, lørdag den 26. september 2009.
Mange venlige hilsner
Kurt Bønnerup – skoleÃ¥rgang 1954
Alhøjvænget 58, 4220 Korsør
www.sangvaerkstedet.dk
Kilde: Kurt Bønnerup
sof