Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SF - gør hele Djursland til trafik forsøgsområde

Djursland er et stort pendlerområde, hvor vi kan få rigtig meget ud af at arbejde på at få bedre sammenhæng imellem den kollektive trafiks mange ruter.

Skal vi tænke regional udvikling og en forstærket indsats på klimaområdet, så er der gode muligheder, hvis kommunerne og Regionen tænker sammen om bl.a. kollektiv trafik. Gør vi den kollektive trafik bedre, så kommer der også flere passagerer, og vi kan få stoppet nedskæringerne i den kollektive trafik. Det handler om at se det i en helhed, at planlægge busser og tog bedre end i dag. Der er brug for at kommunerne og regionen virkelig samarbejder.

Man kan strømline ruterne Grenaa-Fjellerup-Randers (213 og 214) mere, så de er hurtigere. Så kan mange flere bruge dem, og indtægterne stiger. Man kan også samordne flere busruter med Grenaabanen, som får hurtigere tog næste år.

Åbningen af den ny Djursland-motorvejs forbindelse til/fra Randersvej tæt på Skejby i november 2009 giver en ny mulighed for bustrafikken i området. Den mulighed skal vi gribe. Vi foreslår at der snarest muligt åbnes en ny rute mellem Rønde og Skejby-området. Ruten bør gå ad motorvejen, idet Løgten, Skødstrup og passagerer langs Grenaavej i forvejen er dækket af rute 101.

På den måde vil den foreslåede ny rute betjene passagerer til/fra Skejby Sygehus, Region Midtjylland, Danmarks Radio og de mange uddannelsessteder og andre store virksomheder i området langs ruten.

SF vil samarbejde om kollektiv trafik. Det styrker lokalområderne. Det giver rigtigt mange passagerer en lettere hverdag, og det skåner miljøet, fordi rigtigt mange får et reelt alternativ til bilen.

Det handler kommunal- og regionsrådsvalget også om.

med venlig hilsen
Nikolaj Andersen (SFU), Grenaa & Mads Nikolajsen, Grenaa. SF-kandidater til valget i Norddjurs kommune.
Kirstine Bille SFs byrådsmedlem og borgmesterkandidat i Syddjurs
Jens Olsen, Femmøller, regionsrådskandidat (SF) & Bente Nielsen Silkeborg SFs spidskandidat regionsrådet

Kilde: Mads Nikolajsen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam