Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fortsat indsats for erhvervsudviklingen




Norddjurs kommune er sprunget fra en plads som nr. 60 til nr. 29 fra 2008 til 2009 på ranglisten over vækstkommuner. Og når det drejer sig om kategorien vækstvirksomheder er vi sprunget fra en plads som nr. 20 til nr. 4. Det kan vi alle være stolte af, og det viser at vi er på ret kurs med de initiativer vi har taget fra Kultur og udviklingsudvalget side. Initiativer som har været forankret i en enig kommunalbestyrelse og udviklet i dialog med erhvervsliv og fagbevægelse via kommunens erhvervspanel.
Men vi skal videre endnu, vi skal have skabt endnu bedre vilkår for vores erhvervsliv og dermed i væksten af arbejdspladser. Derfor vil jeg på det kommende møde i erhvervspanelet tage rapporten fra Ernst & Young på dagsordenen for her, at gennemgå den mere nøje med henblik på at lære af hvor vi gør det godt og hvor vi gør det knap så godt.
Vores satsning på at koble kultur og fritidsområdet sammen med erhvervspolitikken har vist sig at være rigtig og det skal vi udvikle endnu mere på.
Vores svagheder på de uddannelsesmæssige og innovative kompetencer er kendte men bliver tydeliggjort af rapporten. De projekter vi har gang i med Havets Hus, bioethanolfabrikken og vores fælles kompetenceråd på Djursland skulle jo gerne løfte os på dette område. Med Havets Hus og bioethanolfabrikken får vi en god kontakt med bl.a. Århus universitet og forskningsmiljøet, en kontakt som vi skal brede ud til resten af vores erhvervsliv.
Vi skal have udmøntet vores nye erhvervspolitik, med blandt andet en indgang for virksomhederne til den kommunale service, som vil gøre det meget mere enkelt for virksomhederne at få ordnet deres sagsbehandling ved kommunen. Der skal tilknyttes en ressource til udviklingsforvaltningen som kan være tovholder på større udviklingsprojekter, som vi blandt andet gør det nu med underleverandørmødet for lokale virksomheder, der er interesseret i ordrer til den kommende havvindmøllepark ved Anholt.
Valget er overstået, så lad os nu komme i arbejdstøjet igen og skabe et fælles grundlag for vores fortsatte erhvervsudvikling i Norddjurs kommune og dermed få skabt flere arbejdspladser, det har vi brug for.

Mvh.
Lars Møller (S.)
Formand for Kultur og Udvikling

Kilde: Lars Møller

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam