En mand fra Karlby har i øjeblikket en debat med Venstres kvinde på tinge for Djursland om kystsikringen af Anhollt. I dag skriver Erik Bjørn Olsen således:
”Jeg vil tillade mig at knytte nogle kommentarer til Anne-Mette Winther Christiansens læserbrev ”Ingen snik-snak om Anholt”.
Hun skriver, at kystsikring af Anholt er ”en god sag, som ikke fortjener at blive omtalt som politisk snik-snak, men som derimod fortjener at blive taget alvorligt”. Dét er jeg helt enig i, og det er netop for at sikre seriøsiteten omkring kystsikringen, at jeg har stillet mine spørgsmÃ¥l til Anne-Mette Winther Christiansen.
Da jeg læste hendes indlæg ”Bølgerne gnaver sig ind pÃ¥ Anholt”, kom jeg i tvivl om formÃ¥let, fordi jeg synes, at hun i høj grad brugte sagen til at promovere sig selv og mindre reelt søgte at løse problemet. I mit læserbrev ”Tvivlen nager” har jeg tilsyneladende ikke udtrykt mig klart, for hendes svar bekræfter klart mine bange anelser: Jeg vil derfor prøve at begrunde min tvivl om hendes reelle hensigter med indlægget:
I Anne-Mette Winther Christiansens første læserbrev skulle pengene til kystsikringen hentes fra en pulje, der er øremærket trafik til øer, mens det i anden omgang er en ny pulje pÃ¥ Finansloven til kystsikring at de smÃ¥ øer, der skal holde for. Dette skift er i sig selv ikke betydningsfuldt – det er tilladt at blive mere vidende – men det fortæller lidt om kvaliteten af overvejelserne bag det første indlæg.
Som eksempel på, at Venstre og hun selv er oppe på mærkerne, fortæller hun:
”Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har allerede rettet henvendelse til transportministeren og pÃ¥peget problemet.”
Dét vil jeg kalde en gratis omgang, der blot har til formÃ¥l at sætte sig selv i et bedre lys, thi realiteterne er, at ministeren og ministeriet for lang tid siden og løbende er blevet gjort opmærksom pÃ¥ problemet. – blandt andet gennem §20-spørgsmÃ¥l i Folketinget. SÃ¥ – med mindre Lorentzens pÃ¥pegning af problemet har sat ekstraordinært gang i sagerne, sÃ¥ er der tale om noget snik-snak. Desuden bruger Anne-Mette Winther Christiansen dramatisering af situationen til at understrege værdien af Venstres og hendes egen indsats: Vejen mellem havnen og byen ”tæt pÃ¥ bogstaveligt talt at styrte i havet”, og Anne-Mette Winther Christiansen vil ”redde Anholt og sikre kysten”, ellers er det ”en katastrofe for Anholt”.
Spagfærdigt vil jeg bemærke, at det er noget af en overdrivelse at tale om, at vjen vil styrte i havet, af dén stund at netop den ringe højdeforskel mellem havet og vejen er medvirkende til problemet.
Alt i alt mÃ¥ jeg desværre konkludere, at min tvivl om formÃ¥let med Anne-Mette Winther Christiansens indlæg efterhÃ¥nden har fÃ¥et karakter af vished for, at der i høj grad er tale om selvpromovering i mindst lige sÃ¥ høj grad som forsøg pÃ¥ løsning af problemerne pÃ¥ Anholt. Men selvfølgelig skal tvivlen ogsÃ¥ hér komme den anklagede til gode, sÃ¥ nu gælder det om, at der bliver lavet et projekt til sikring af Anholt og fÃ¥ søgt om finansiering, sÃ¥ vi kan drage nytte af Venstres tilsagn om at ville kæmpe for, ”at pengene fra denne pulje nÃ¥r frem til Anholt.”
Skrevet af Erik Bjørn Olsen fra Karlby i Randers Amtsavis d. 12. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof