Forfatteren til følgende debatindlæg synes, der er en gruppe i Danmark, som mangler opmærksomhed fra de lovgivende politikere:
”Vi lever i et velfærdssamfund i Danmark, og ja, dét gør vi ogsÃ¥ pÃ¥ mange mÃ¥der. Nu tales/skrives der sÃ¥ meget om besparelser pÃ¥ børneomrÃ¥det og ældreomrÃ¥det, og dét er efter min mening helt forkert. Men jeg mÃ¥ sige, at der er et omrÃ¥de, som jeg snes er fuldstændig overset i vores system.
Dét er senhjerneskadede seniorer. Der er flere tilbud til senhjerneskadede børn og voksne, men det kniber, nÃ¥r man er senior – sÃ¥ hedder det plejehjem. Dét betyder, at hvis man er 60 Ã¥r og fÃ¥r en hjerneskade, sÃ¥ kan man bo pÃ¥ et plejehjem sammen med mennesker, som er 20 Ã¥r ældre end én selv – eller mere. Dét indebærer et liv med et bad ugentligt og fastlagte toiletbesøg o.s.v. – men hvad med livskvaliteten? Jeg er ikke ude efter plejepersonalet hér, for de er ansat til at passe ældre mennesker udfra de ressourcer, de har at gøre med. Nej, jeg efterlyser tilbud til denne mÃ¥lgruppe, som med mine øjne havner i et ”ingenmandsland”. Jeg véd, at der findes mange bofællesskaber med fÃ¥ beboere for udviklingshæmmede og andre mÃ¥lgrupper; jamen hvorfor ikke oprette tilbud for seniorer med kvalificeret personale, som har specialviden til senhjerneskadede?
Vi skal huske pÃ¥, at disse seniorer har været med til at opbygge og betale for dét samfund, vi har nu – er dette virkelig takken, vi udviser bed at placere dem rundt omkring pÃ¥ plejehjem? Vi har alle retten til et værdigt liv og til at fÃ¥ livskvalitet, men som senhjerneskadet skal man have noget hjælp, sÃ¥ jeg synes, at politikerne har en opgave.”
Skrevet af Conni Lind Ditlevsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 26. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof