Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Arbejdsmoralen i det offentlige kan styrkes

Dette fortæller et medlem fra Liberal Alliance om i dag:

”For meget slendrian og for dÃ¥rlig arbejdsmoral i den offentlige sektor.
Sådan lyder meldingen fra Ingemann Olsen, landets længst siddende kommunaldirektør, i et interview i Jyllands-Posten d. 28. marts 2010. Hjemmehjælperen, pædagogen og socialrådgiverens pjæk og lange kaffepauser er kritisable, men det høje sygefravær og den dårlige arbejdsmoral skyldes ikke nedskæringer i kommunerne, som S, SF, fagforeningerne og medierne dagligt hævder. Det offentlige forbrug har aldrig været højere. Nej, manglen på arbejdsmoral skyldes snarere dårlig ledelse og et snærende bureaukrati, der hæmmer de offentligt ansatte i at udføre deres arbejde.
For det første er de kommunalt ansatte ved at blive kvalt i kontrolordninger, registreringsskemaer og evalueringer.
I gennemsnit bruger en hjemmehjælper 39 minutter om dagen pÃ¥ at dokumentere og registrere, viser en undersøgelse fra Fag og Arbejde (FOA). Kostbare minutter, som gÃ¥r fra det allervigtigste arbejde – nemlig kontakten med og plejen af de ældre.
Og billedet ser ikke bedre ud i børnehaverne. Hér skal pædagogerne teste børnenes udviklingstrin, lave pædagogiske profiler, udforme arbejdspladsvurderinger, børnemiljøvurderinger og meget mere. Det er vel ikke så mærkeligt, at medarbejderne kører sur i deres job, når arbejdsdagen går med bureaukrati i stedet for børn?
For det andet bliver særligt dygtige og flittige medarbejdere i den offentlige sektor ikke belønnet for deres arbejdsindsats. Hvorfor arbejde et par timer ekstra og droppe frokosten for at komme til bunds i papirstakkene på skrivebordet eller løbe stærkere på gangene, når det hverken giver mere i lønningsposen eller påskønnelse fra ledelsens side?
I stedet for at give alle socialrÃ¥dgivere eller skolelærere samme løn, bør den enkelte leder vurdere, hvem der har gjort sig fortjent til et ekstra skulderklap eller en større løncheck. Differentieret løn og mindre kontrol er løsningen, hvis de offentligt ansatte skal blive mere engagerede i deres arbejde – og dermed mere effektive.
Og der er ingen tvivl om, at kommunerne skal være mere effektive, hvis ikke skatterne skal skrues i vejret. Men en mere produktiv og effektiv offentlig sektor bliver kun en realitet, hvis politikerne på Christiansborg stopper med at spytte regler og love ud hver dag, som begraver de kommunalt ansatte i kontrol og bureaukrati.
Det er pÃ¥ tide, at de enkelte arbejdspladser i landets kommuner sættes fri til selv at organisere arbejdet, og at de ansatte bliver vist dén tillid, der skaber arbejdsglæde og god arbejdsmoral.”

Skrevet af Katja Schmidt fra Liberal Alliance i Aarhus Stiftstidende d. 4. april

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam