Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kortere dagpengeperiode er nødvendig

Hos den lokale afdeling af Dansk Industri er man svært tilfredse med regeringens beslutning om at forkorte dagpengeperioden:

Alle erfaringer viser, at jo længere man kan få dagpenge, jo længere bliver ledighedsperioden. Ifølge sagkundskaben stiger beskæftigelsen med 13.000, når dagpengeperioden forkortes til to år, og når de andre ændringer i dagpengereformen træder i kraft. Med øget beskæftigelse bliver der flere danskere til at betale børnehaver, skoler, plejehjem og dagpenge.
Det eneste, der kommer ud af ingenting, er nemlig lommeuld. Dét vidste Poul Nyrup Rasmussen alt om, da hans regering forkortede dagpengeperioden fra syv til fire år. I øvrigt uden de store protester fra fagforeningerne, så vidt jeg husker.
I en tid, da ledigheden desværre er steget, kan det virke utidigt at forkorte dagpengeperioden. To år er stadig meget generøst, og set i et lidt lægnere perspektiv er halveringen helt og aldeles nødvendig. Danmarkshistoriens største fødselsårgange er hastigt på vej ud af arbejdsmarkedet, og historiens mindste er på vej ind.
Derfor vil Danmark inden længe igen være i en situation, hvor der er behov for alle hænder og hjerner, og hvor mangel på arbejdskraft er den største trussel mod virksomhedernes vækst og udvikling.
En kortere dagpengeperiode er med til at fremtidssikre dansk økonomi. At påstå andet er at tale mod bedre vidende.

Skrevet af lokalformand Søren Fischer fra DI Randes-Norddjurs i Randers Amtsavis d. 11. juni

Kilde: Randers Amtsavis.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam