I processen med det fremtidige børneområde i Norddjurs er det foreslået, at der bliver oprettet børnebyer bl.a. for at bevare de små skoler. Hos dagplejerne frygte man fremtiden for deres arbejde:
”Det er med sorg i sindet, at jeg mÃ¥ erfare, at mit gode arbejde er i risiko for at blive nedlagt – i hvert fald i kommunalt regi. Jeg har været dagplejer i 32 Ã¥r og har oplevet en rivende udvikling fra at være ”et opbevaringssted” (man kunne næsten fÃ¥ sine børn passet gratis – der var brug for kvinderne pÃ¥ arbejdsmarkedet) – til at blive en del af et yderst kvalificeret pasningstilbud, der i mine øjne er bedst for børn mellem 0 og 3 Ã¥r. Alle (ogsÃ¥ eksperter) er enige om, at de første Ã¥r i barnets liv er de mest vigtige for, hvordan barnet udvikler sig og klarer sig videre frem.
Hvorfor bliver det så altid så lavt prioriteret?
Det handler ikke kun om uddannelse, men også om tryghed, tid og fokus på det enkelte barn.
Ikke to børn er ens, alle børn er unikke, og det kræver tid og fokus at ”pejle” sig ind pÃ¥ det enkelte barn.
(Vi skal forsøge at ”erstatte” mor, nÃ¥r man nu er nødt til at undvære).
Der er så mange følelser forbundet med at overlade sin guldklump til andre, at det er svært at forså, men det hjælper, hvis det er den samme kendte person hver dag.
Vi har i høj grad kompetence og mulighed for at spotte og hjælpe børn med ”særlige” behov.
Nu vil de lave os om til vuggestuer. Vi har siden kommunesammenlægningen (for at spare) brugt mange ressourcer på at få koordineret.
Vore forskellige retningslinjer (vore respektive ledelser blev sammenlagte, så vi nu har en fælles leder, som vi i øvrigt er meget tilfredse med).
Nu, efter at vi endelig føler os som en helhed med fælles ”fodslaw”, vil de have os underlagt.
Jeg v̩d ikke, hvor mange forskellige institutioner (for at spare) РHALLO-HALLO!
Nu føler vi os krænkede. Vi er blevet oplært til at være ”anerkendende” i vores fag og regner ogsÃ¥ selv med at være anerkendte som personer, men ogsÃ¥ for vores faglige kompetencer.
Jeg føler, at det bl.a. hér i Vivild, hvor jeg er fra, handler om, at vi skal ”betale” for at bevare skolen. Vi har i Vivild været meget bange for, at vores skole ville blive lukket, nu er det sat pÃ¥ stand by, men nu er det sÃ¥ lille mig og alle mine dejlige og kompetente kolleger, der stÃ¥r for tur.
Desværre har vi ikke samme ”backing group”, fordi der er en hurtig udskiftning af dagplejeforældre, og de kommende "kunder" i butikken er slet ikke klar over, at deres pasningstilbud mÃ¥ske er ved at ændre sig markant. Vi har i alle Ã¥rene været kommunens ”elastik”, men nu ser det ud til, at elastikken bliver trukket for langt.
Jeg er stolt over og glad for mit job, møder dagligt børn, nu ogsÃ¥ voksne, der med glæde husker mig – og deres tid i dagplejen.
Hvorfor dog kaste guld på gaden?
BEVAR DAGPLEJEN I NORDDJURS! Jeg opfordrer alle, der er eller har været glade for dagplejen, til sammen med os at ”KÆMPE” for vores overlevelse.”
Kilde: Skrevet af dagplejer Irene Pedersen fra Vivild i Lokalavisen d. 16. juni.
/Bjarke.
05/05 2023
