Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Handicappede tåler ikke flere nedskæringer

Hos de forenede handicaporganisationer frygter men den kommende sparerunde, da dem de repræsenterer allerede tidligere har mærket spare-iveren:

"På baggrund af de kommende nedskæringer og besparelser i Norddjurs Kommune, føler vi, at vi er nødt til at fremkomme med nogle betragtninger, som vi beder kommunalpolitikerne nærlæse, inden der tages for vidtgående beslutninger om nedskæringer på handicapområdet.
Vi kan ud fra offentligt tilgængelige kilder konstatere, at Norddjurs Kommune er den kommune i landet, der bruger næstmindst på handicapområdet målt i kr. og ører. Kun Århus Kommune bruger mindre end Norddjurs.
Ligeledes kan vi ud fra de samme kilder konstatere, at Norddjurs Kommune er den kommune i Danmark, der bruger mest på børne- og ungdomsområdet.
Vores budskab er dog ikke, at man i stedet skal spare penge pÃ¥ børne- og ungdomsomrÃ¥det, ej heller at der skal spares pÃ¥ veje eller gadebelysning etc., vi konstaterer bare, at der er meget stor forskel pÃ¥ ”top” og ”bund”, nÃ¥r det drejer sig om uddeling af økonomiske ressourcer.
1) Vi mÃ¥ ogsÃ¥ konstatere, at handicapomrÃ¥det tidligere har været udsat for omfattende besparelser, og at der ved yderligere nedskæringer vil blive ”skÃ¥ret dybt ind i benet”, sÃ¥ledes at man kan risikere, at handicappede vil fÃ¥ det meget svært og direkte vil kunne komme til at mærke det pÃ¥ deres i forvejen belastede livskvalitet.
2) Vi konstaterer også, at besparelsernes omfang vil kunne blive omkring 4 millioner kroner, og dette på trods af, at området, som tidligere nævnt, flere gange har måttet tåle smertevoldende nedskæringer.
3) Vi kan også konstatere, at Norddjurs Kommune i langt højere grad end tidligere vil gå ind for genbrug af handicaphjælpemidler.
4) Vi har forstået, at der på flere andre områder, der skal udsættes for nedskæringsbesparelser, har været forhandlinger med de berørte interesseorganisationer, men at en sådan forhandlingsrunde aldrig har fundet sted på handicapområdet.
5) Vi har ligeledes noteret os, at et flertal i kommunalbestyrelsen har planer om at lave en servicepolitik på handicapområdet, og at intentionen skulle være, at give dette område et løft. Dette kan lyde besnærende, fordi de berørte får en mulighed for at se, hvad de kan forvente af hjælp fra samfundet i fremtiden.
Vedr. pkt. 1 og 2:
Ved at indføre sÃ¥ omfattende nedskæringer pÃ¥ handicapomrÃ¥det, hvor disse Ã¥benbart indføres af hensyn til kommunekassens bundlinje, risikerer man at udsætte en i forvejen belastet gruppe for direkte tab af livskvalitet. Der er lovgivningsmæssige krav til (bÃ¥de nationale og EU-krav), hvilke ting forskellige handicapgrupper skal have adgang til, og med den grønthøstermetode, som kommunalbestyrelsen Ã¥benbart har tænkt sig at anvende, kan man frygte, at hjælpen kommer til at fÃ¥ karakter af en eller anden standardydelse, der ikke tager hensyn til den enkelte handicappedes situation og behov. Da der i forvejen allerede er ”skÃ¥ret ind i benet”, frygter vi, at handicapgruppen forholdsmæssigt kommer til at betale en meget højere pris end andre nedskæringsramte samfundsgrupper.
Tænk igen på, at Norddjurs Kommune i forvejen har brugt meget få penge på hjælp til handicappede. Det kan derfor ikke være de tildelte midler til denne gruppe, der får det til at klinge hult i kommunekassen. Det må man tage i betragtning, inden man barberer af budgetterne igen.
(At der yderligere er et budgetoverskud fra 2009, der ikke er brugt (ca 3,9 mio kr), og at man vil indføre besparelser for næsten 4 millioner kr. i det ny budget, gør det hele endnu mere uspiseligt.)
Vedr. pkt. 3:
Genbrugstanken kan i manges øren lyde som en god idé.
Men her bliver man altså nødt til lige at tænke på, hvad det er, man har med at gøre. Hjælpemidler er meget ofte tilpasset individuelt til lige netop den person, der skal anvende dem.
Måske tror man i kommunalbestyrelsen, at en kørestol er en kørestol, og at en sådan bare kan gå i arv ligesom et løbehjul mellem børn.
Men så let er det ikke. Kørestolens udformning er i rigtig mange tilfælde tilpasset den enkelte bruger, hvilket vil sige, at to kørestolsbrugere ikke uden videre bare kan bytte køretøj. Hvordan genbrugstanken kan være noget værd, hvis den individuelle tilpasning ikke finder sted, har vi meget svært ved at se. Måske kan visse kørestole omstilles, men ofte vil det være så dyrt, at det ikke kan betale sig. Samme betragtning kan anlægges på en række andre hjælpemidler, derfor er genbrugstanken ikke en brugbar standardløsning.
Selv om to personer lider af samme type handicap, er det ikke ensbetydende med, at deres hjælpemidler skal være ens. Også her tyder det på, at kommunalbestyrelsen ikke har talt med nogen, der ved noget om problemstillingen.
Vedr. pkt. 4
Vi foreslår, at de for området ansvarlige politikere og embedsfolk tager kontakt til DH inden der tages beslutninger om nedskæringer overhovedet. Vi foreslår et samarbejde, hvor vi konstruktivt vil deltage i problemløsningerne. Vi ved udmærket godt, at det vil være urimeligt at tilføre handicapområdet flere midler end der er brug for, men vi vil på den anden side kræve, at der bliver tilført midler i et omfang, der gør, at der ikke sidder mennesker, der får forringet deres livskvalitet, fordi der er et hul i kommunekassen, der skal lukkes med grønthøstermetoden.
Vedr. pkt. 5
Det er på sin vis helt fint, at der er lavet en handicappolitik, som kan fortælle de berørte, hvad de kan forvente af hjælp i fremtiden, men det er samtidigt et meget følsomt emne. Hvis der nu af nedskæringshensyn laves om på den, kan der måske opstå et problem.
Politikken kan jo udformes på flere måder. For at nævne yderpunkterne kan man jo udforme politikken sådan, at den bliver bedst mulig for kommunekassen, eller således at den bliver bedst mulig for de handicappede. Også her foreslår vi DH som medspiller, når politikken skal udformes.
Vi har en naturlig og velbegrundet angst for, at den vedtagne politik i for høj grad kan blive præget af hensynet til kommunekassen. Men da ordningen nu engang er til for at hjælpe de mennesker, der ufrivilligt er kommet i en situation, hvor de er afhængige af hjælp, vil vi meget gerne være med til at præge forløbet. Som sagt er vi ikke ude på at få tilført et unødigt stort pengebeløb, vi vil bare gerne sikre, at den politiske beslutning indeholder de elementer, der skal til, for at brugerne kan få en værdig tilværelse."

Kilde: Lokalformand Jørgen Lund fra Danske Handicaporganisationer Norddjurs, i Lokalavisen d. 8/9.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam