En mand fra Kristendemokraten kan ikke lide pressens tendens til at gå efter personen i stedet for at snakke politik. Det fortæller han om hér:
”Per Stig Møller har engang meget klogt sagt: ”Pressen bør være en vagthund, ikke en jagthund”. Men dét har store dele af pressen ikke lyttet til. Hér virker det mere som om, der er fri jagt pÃ¥ politikere – hele Ã¥ret.
Det handler tilsyneladende mere om at ramme mennesker end at tage fat på vigtige politiske problemstillinger, at have sporhundene ude for at finde nye fejl hos politikere. Koste hvad det koste vil.
Jeg har endnu ikke glemt, hvordan man på et urigtigt grundlag jagtede Arne Melchior i sin tid.
Men jagten fortsætter og der dukker hele tiden nye ofre op. Lene Espersen passer ikke sit arbejde, Helle Thorning-Schmidts mand havde problemer med skatten, lige til der ikke var noget at komme efter. Lars Løkke Rasmussen havde rod i regnskabet. Henriette Kjærs mand kan ikke finde ud af økonomien. Ole Sohn er nok stadig kommunist. Søren Espersen skal mindes om sin fortid omkring nazisme og venstresocialisme. Man går ofte efter manden mere end efter sagen.
Hvornår har vi sidst set en positiv historie om politikere i medierne? De fleste politikere er både hårdtarbejdende og idealistiske. De arbejder for en sag, brænder for en sag, for samfundets skyld. Gid pressen dog ville fokusere mere på dét og stikke piben ind, når det gælder den evindelige personjagt.
Demokrati bygger pÃ¥ tillid og store dele af pressen har travlt med at skabe mistillid.”
Kilde: Skrevet af KD-folketingskandidat Bjarne Nederby Jessen i Ã…rhus Stiftstidende d. 24. oktober.
/Bjarke & Rex.