Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Udviklingen bekymrer de ældre

En ældre dame skriver i dag om, hvorfor hun ønsker sig en ny regering:

”I ældremobiliseringen møder vi efterhÃ¥nden mange utrygge medlemmer, og utrygheden breder sig – breder sig meget.
Udover krig, vold og terrorisme, som vi næsten dagligt kan læse om i aviserne, så er det den økonomiske krise, der optager os meget, og om krisen vil fortsætte som i USA, Grækenland, Ungarn, Spanien, Portugal og mange flere, ja selv i Danmark er der store underskud på statsbudgetterne.
For bare få år tilbage var der en finansminister, som udtalte, at vi var så rige, at vi kunne købe hele verden. Næppe var det udtalt, inden regeringen og Dansk Folkeparti (VKO) gennemførte skattelettelser for de rigeste i landet, det på trods af, at mange advarede imod og sagde, at der ikke var råd til både skattelettelser og velfærd.
Hvad er sÃ¥ resultatet af skattelettelserne og finanskrisen – ja dét er nulvækst i økonomien til kommuner og regioner. Det mærkes tydeligt nu, hvor regioner og kommuner er ude i store besparelser pÃ¥ dén kernevelfærd, der er sÃ¥ vigtig for den enkelte og for familierne. Færre pædagoger i daginstitutioner og flere lukkedage, færre timer i folkeskolen, ringere hjemmehjælp og mindre omsorg til vi ældre, forringelser pÃ¥ vore hospitaler og i sundhedsvæsenet som helhed.
Hvad er sÃ¥ regeringens løsning pÃ¥ dét i fremtiden – jo afskaffelse af efterlønsordningen, dén ordning, der sikrer, at man kan forlade arbejdsmarkedet, nÃ¥r og hvis man har brug derfor.
Efterlønsordningen er en frivillig ordning, man kan benytte sig af, men hvori der også er en økonomisk gulerod for de, der gerne vil fortsætte med at arbejde længere.
Hvis de afskaffer ordningen, ja så vil det først give besparelser i 2027, og inden da vil der være krav om tilbagebetaling til ordningen i størrelsesordenen ca. 60 milliarder kroner og dermed udsigt til et gigantisk hul i budgettet.
Dét, vi mener, der er brug for, er ro og ordentlighed omkring velfærden, så vi véd, hvad vi skal forholde os til i fremtiden, og ikke hovsa-løsninger begrundet i hvilken vej, meningsmålingerne tilfældigvis peger.
Lad os skifte den nuværende trætte regering ud med nye kræfter, som vil fair forandring!”

Kilde: Grethe Andersen, formand for Ældremobiliseringen i Region Midtjylland, i Amtsavisen d. 19/1.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam