Hér kan du læse, hvad en EU-parlamentariker mener om regeringens – manglende – indsats mod klimaforandringerne:
”En ny rapport fra Arktisk RÃ¥d viser, at vandstanden i verdens have – som følge af de smeltende poler – nu forventes at kunne stige med op til 1,6 meter med udgangen af dette Ã¥rhundrede. Hvad gør vi i Danmark, hvis dét sker? Ingen kender svaret, for regeringen snorksover.
Det er godt og vigtigt, at vi debatterer, hvordan vi kan undgå klimaforandringerne. Men vi må ikke glemme også at snakke om, hvad vi skal gøre, hvis det mislykkes, og hvordan vi vil håndtere de forandringer, som det allerede nu er for sent at undgå.
Det er nemlig ikke kun dem, der bor syd for Sahara, der skal bekymre sig om klimaet. Også i vores del af verden ser vi allerede nu klimaforandringerne. Vi oplever flere ekstreme vejrfænomener, og naturen opfører sig i det hele taget anderledes end tidligere; blandt andet finder hidtil ukendte dyre- og plantearter vej til den danske natur. Indtil videre er de ændringer til at håndtere. Men sådan bliver det ikke ved.
Al politik, der involverer byudvikling, naturbevarelse, landbrug og transport bør inddrage overvejelser om, hvordan kongeriget ser ud, hvis vandstanden om ganske få år er mere end en meter højere end i dag, og hvis vi skal til at vænne os til stærkere og hyppigere storme, massive regnskyl o.s.v.
Men hvad gør regeringen? Svaret er desværre intet. OgsÃ¥ af dén grund er der behov for en ny regering i Danmark.”
Kilde: Skrevet af S-europaparlamentariker Dan Jørgensen i Århus Stiftstidende d. 8. maj.
/Bjarke & Rex.