Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SÃ¥dan er Venstres skolepolitik

Venstre i Norddjurs er i et indlæg forleden blevet spurgt om deres skolepolitik. Det kan du læse om hér:

”Allan Gjersbøl Jørgensen har i disse spalter spurgt, hvilke skoler venstre vil lukke, hvor Venstre vil se blod.
Bygninger bløder ikke, dét gør børn derimod. Med den manglende villighed til at lytte til stort set enige høringssvar, vil det desværre resultere i, at endnu flere vil både bøde og bløde, indtil der bliver taget skridt til, at vi fremtidssikrer skolestrukturen med henblik på, hvad der gavner vore børn mest.
Måske tonen får en anden lyd, når Allan Gjersbøl Jørgensen selv får børn, der skal gå på vore skoler under de nuværende betingelser. Han kan selvfølgelig som så mange andre ressourcestærke beslutningstagere vælge at sætte sine egne børn i privatskole.
Som oftest er det de svageste, der hermed fÃ¥r de dÃ¥rligste betingelser. Det er ikke dén vej, V vil. I stedet vil vi gerne ”donere blod” til motiverede og glade børn, der udvikler sig i optimale rammer med høj faglighed til følge.
Udvikling kræver afvikling. For at udvikle skolerne i Norddjurs må vi reagere på, at antallet af skolesøgende børn fortsætter med at falde, så der om otte år er knap 1000 elever mindre i alt.
På tværs af partier vil vi nærhed for de små, faglighed, valgmuligheder og udfordringer til de større elever. Vi vil børnebyer og overbygningsskoler og støtter op om et stærkt campus-miljø. Det er forsøgt at få det til at lyde som et rødt projekt. Når ret skal være ret, så er det Borgerlisten, der skal have langt den største ære for at så disse frø, vi nu alle er enige om. Desværre er der ikke økonomiske besparelser ved disse tiltag.
Det er uundgÃ¥eligt, at der bliver lukket skoler i den nærmeste fremtid. En beslutning kan blive aktuel allerede til den kommende budgetfase, nÃ¥r enderne ikke kan nÃ¥ sammen. Alternativet vil være en langsom udsultning at de lukningstruede skoler og endnu en gang salamibeskæring til skade for alle skoleelever i Norddjurs.”

Kilde: Skrevet af V-gruppeformand Hans Husum fra Norddjurs i Randers Amtsavis d. 23. juni.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam