Skønt det bare er fem år siden, regionerne blev skabt ved den af statsministeren så højt besungne kommunalreform, taler samme statsminister nu allerede om at nedlægge dem. Han får mher opbakning fra Venstre-baglandet:
”Regionerne er igen kommet pÃ¥ den politiske dagsorden. Dét er der god grund til, da de hÃ¥ndterer én af de væsentligste velfærdsopgaver, nemlig sygehusene. Men inden debatlysten løber af med politikere fra alle partier og hjørner af landet, er det væsentligt at huske pÃ¥ én ting. Det handler om patienterne.
Derfor vil vi heller ikke på forhånd konkludere, hvordan regionernes fremtid ser ud. Sundhedsvæsenet står overfor nogle andre udfordringer i dag sammenlignet med situationen for bare få år siden, og derfor er det fint at få en fordomsfri debat om strukturen. Udgangspunktet skal bare altid være patienterne.
Da regionerne blev skabt ved kommunalreformen, skete det af hensyn til patienterne. Der var behov for at tage en række svære, men nødvendige, beslutninger for at fremtidssikre, at det danske sundhedsvæsen leverer behandling af dén kvalitet, som patienterne – med rette – forventer.
Dén fremtidssikring har regionerne leveret. Godt hjulpet af en historisk omfattende investering fra regeringen er stregerne for det næste århundredes sygehusstruktur nu på plads. Samtidig er ventetiderne blevet forkortet, patienterne er mere tilfredse og sygehusene er blevet mere effektive.
Der er altsÃ¥ rigtig meget at glæde sig over og være stolt af. Men godt er ikke nødvendigvis godt nok. Hvis vi pÃ¥ nogen mÃ¥de kan gøre det endnu bedre for patieinterne, skal vi gøre det. Ingen hellige køer – det eneste, der tæller, er patienternes vé og vel.”
Skrevet af V-regionsrådsformand Carl Holst fra Syddanmark, V-gruppeformand Birgitte Josefsen fra Region Nordjylland, V-gruppeformand Anne V. Kristensen fra Region Midt, V-gruppeformand Jens Stenbæk fra Region Sjælland & V-gruppeformand Hans Andersen fra Region Hovedstaden i Randers Amtsavis d. 11. august.
Kilde:
/Bjarke & Rex.