SF´s Sundhedsordfører i Folketinget, Jonas Dahl, peger hér pÃ¥ det uretfærdige i at lade menneskers muligheder for at kunne komme til læge bestemme af om de har rÃ¥d.
De konservative har fundet en gammel idé frem fra de støvede arkiver. Hvis det stod til de konservative så skal det i nær fremtid begynde at koste penge at besøge en læge i Danmark. I SF mener vi at den fri og lige adgang til det danske sundhedsvæsen er et af de allervigtigste grundlag for den danske velfærdsstat.
I langt de fleste sygdomsforløb er det afgørende, at sygdommen opdages så tidligt som muligt, derfor kan det aldrig være hensigtsmæssigt eller god politik, at danskerne skal overveje om de har råd til at gå til lægen.
Et konkret eksempel kunne være Svend-Åge, der efter et langt liv som murer, er gået på pension, men som har problemer med en banken for brystet, som kommer og går lidt fra den ene dag til den anden. Som pensionist har Svend-Åge ikke mange penge tilovers i det månedlige budget, derfor venter han måske lidt længere med at gå til lægen, så han stadig har råd til at gå ind til AGFs kampe om søndagen.
Den barske virkelighed er, at brugerbetaling på lægebesøg har en kæmpe social slagside - det vil vi ikke være med til i SF. SF vil styrke det danske sundhedsvæsen med en milliard investering, så vi igen får et verdensklasse sundhedsvæsen med fri og lige adgang.
Kilde: Indsendt af Jonas Dahl, Sundheds- og universitetsordfører for SF i Folketinget, d. 29/8.
/Bjarke.