Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Et fornuftigt socialdemokratisk udsagn

Én af de gamle kendinge fra sygehuskampen i Grenå skriver i dag følgende salut til socialdemokraterne som apropos til valget:

”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle tage de ord i min mund, men nÃ¥r man for en gangs skyld hører en socialdemokrat sige noget fornuftigt, mener jeg ogsÃ¥, det skal markeres.
I forbindelse med, at en socialdemokrat lovede, at 4 sygehuse (bl.a. Holstebro og Næstved) skulle bibeholde deres akutfunktion, gik Henrik Sass Larsen ud i pressen og udtalte, at han principielt har dén holdning, at ingen beboer i Danmark skal have mere end 30 minutter til nærmeste akutsygehus.
Se, dét var jo en rigtig fornuftig holdning, der vil blive taget imod med kyshånd af alle de områder, der af først amterne og nu regionerne med Bent Hansen i spidsen har fået frataget dén tryghed, en akutklinik indenfor rimelig afstand giver.
Man må derfor forvente, at Henrik Sass Larsen og resten af Socialdemokraterne stemmer for nedlæggelse af regionerne i dén form, de har i dag, og for, at der oprettes 3 regioner (sygehusområder), Midt- og Nordjylland, Sønderjylland og Fyn samt Sjælland og Bornholm inklusive Hovedstaden, og at disse styres af professionelle bestyrelser.
At Bent Hansen så må stille sig op i arbejdsløshedskøen, er vel en naturlig konsekvens heraf, og for de penge, de tre regioner herved sparer på ham og de overflødige regionsråd, vil man kunne rette op på de skader, man specielt i yderområderne har forårsaget og sikre, at Henrik Sass Larsens vision bliver til virkelighed.
Det er ikke for sent endnu at afbøde de værste virkninger af Bent Hansens og regionsrådenes misforvaltning af det danske sygehusvæsen, de fleste steder står de tidligere sygehusbygninger jo fortsat klar til at kunne etablere akutklinik samt oprette sengepladser for behandling af ikke livstruende sygdomme og efterbehandling af patienter, der er blevet behandlet af specialisterne på storsygehusene.
Herved vil man kunne spare mange penge på de store specialiserede sygehuse, hvor ekspertisen findes og hvor prisen for en sengeplads derfor er væsentlig højere end på de små lokale sygehuse.
Jeg ser frem til, at Socialdemokraterne vil være med til at sikre et Danmark, hvor alle - også de, der er bosiddende i yderområderne - har en rimelig sikkerhed for hurtig og effektiv behandling ved akut sygdom/ulykke og dermed være med til at genetablere dén sikkerhed og tryghed, man tidligere havde.
Lad os høre i valgkampen, at Henrik Sass Larsens holdning er bredt funderet hos Socialdemokraterne og ikke blot er et populistisk udsagn.”

Kilde: Indsendt til Netavisen d. 1. september af Per Lund fra Grenå.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam