Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Landsbyer skal ikke nedlægges

En fhv. borgmester i Langå skriver i dag om den nye regerings syn på udviklingen af landdistrikterne:


”Vores nye minister for byer, boliger og landdistrikter er kommet med en positiv og kontant melding. Carsten Hansen (S) ønsker fortsat at nedrive faldefærdige bygninger pÃ¥ landet, men siger klart nej til at fjerne hele landsbyer fra jordens overflade.
Hermed afviser han en speciel idé, som Jørgen Møller, forsker i byplanlægning ved Ålborg Universitet, har dyrket i årevis. Den går ud på helt at udradere adskillige landsbyer med dén begrundelse, at nedrivning af enkelte ruiner batter alt for lidt i kapen mod spøgelsesbyerne.
Jeg tror ikke et sekund på, at forslaget kan gennemføres i den praktiske hverdag, hvor det vil møde voldsom lokal modstand hos borgerne, koste bunker af millioner og kræve mange års planlægning.
Vi er nødt til at gå en anden vej og forstærke indsatsen med fornyelse og forskønnelse af landsbyer og landdistrikter. Dét betyder, at en særlig pulje på finansloven på 250 millioner kroner i 2010 og 2011, som en række kommuner kan trække på ved at bidrage til finansieringen, også er nødvendig i fremtiden. Puljen blev for to år siden sikret efter direkte forslag fra Region Midtjylland og trods modstand hos lokale Venstre-folk.
Pengene skal ikke kun bruges til nedrivning, men også energi-renovering af gamle bygninger og huse af værdi, som vi har mange af. Dét vil gøre flere områder på landet mere attraktive både for nuværende og kommende beboere og medføre opgaver for lokale firmaer og arbejde til deres folk, som Carsten Hansen så rigtigt slår fast.
Rundt omkring i Danmark er de positive resultater begyndt at dukke op, hvilket vækker glæde blandt borgerne og lidt mere tro pÃ¥ en rimelig fremtid for det lokale fællesskab. Vi skal have flere blomstrende landsbyer.”

Kilde: Skrevet af S-regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen i Randes Amtsavis d. 25. oktober.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam