3 gymnasieelever fra Randers har vundet en konkurrence ved at skrive følgende indlæg:
”Hvorfor er vi i Danmark sÃ¥ bange for euroen? Har vi nok i flæskesteg, Vesterhavet og kongehuset? NÃ¥r vi siger nej til euroen, siger vi ogsÃ¥ nej til at have indflydelse, nÃ¥r der træffes vigtige økonomiske beslutninger i EU.
I et lille land højt mod nord betaler vi med hundredkronesedler, der i forvejen ligner euroen. Danmark har siden 1986 ført en fastkurspolitik, der gør, at den danske krone er styret af euroen. Hvad er det, der gør, at vi ikke kan give slip på den gule hundredekroneseddel og fem-kronen, når dronningen alligevel får lov at være på euroen?
Er vi bange for at blive mindre danske, når vi opgiver et lille billede af en oldnordisk gammel dolk? Er det det simple regnestykke ved at omregne prisen på en kage til euro, der gør, at vi ikke kan overskue tanken om euroen?
Mange danskere er mÃ¥ske uvidende om, at da vi stemte nej til euroen i Ã¥r 2000, sagde vi ogsÃ¥ nej til en plads i Eurogruppen, en plads i StyrelsesrÃ¥det, deltagelse i ØMU´en og en fuld deltagelse i vigtige beslutninger omkring økonomi.
Danmark fÃ¥r det europæiske formandskab i Ã¥r 2012 – dette vil være en oplagt mulighed for at fÃ¥ klippet navlestrengen og fÃ¥ euroen. Det vil samtidig sende et signal om, at vi støtter 100% op om EU.
Europa står p.t. overfor store og svære udfordringer som f.eks. krisen i Grækenland.
Mange euro-modstandere bruger ofte som argument, at hvis vi bliver en del af euroen, skal vi være med til at betale regningen for de svækkede økonomier. Flere glemmer dog, at 70% af Danmarks eksport gÃ¥r til EU-lande. PÃ¥ den ene eller den anden mÃ¥de kan vi altsÃ¥ ikke undgÃ¥ at blive ramt, nÃ¥r store nationer som Grækenland og muligvis ogsÃ¥ Italien bliver ramt af internationalt forskyldte kriser. Det er tid til, at danskerne nu overvejer vendingen ”JOroen” i stedet for ”ØVroen”.”
Kilde: Vinderlæserbrev af gymn. eleverne Jeff Foged, Louise Andersen + Mette Gram, Randers Amtsavis 18/11.
/Bjarke & Rex.