Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Find dig i Ekstra Bladet eller...

Else Søjmark (S), politisk ordfører og næstformand i B&U i Norddjurs, går hér i rette med Ekstra Bladets skødesløse, arrogante og overfladiske journalistik, i artikel om Udkants Danmark, hvor den lokale landsby Glesborg beskrives uden indføling.


Else Søjmark.
"Den 17. februar bragte Ekstra Bladet en artikel med overskriften: Kom til Glesborg, hvor forretningslivet næsten er gået i stå, bussen er kørt og fremtiden er ved at rinde ud.
Artiklen var led i et fokus på Udkants-Danmark. Deprimerende læsning, som absolut ikke kan anbefales. Artiklens indhold bekræftede desværre til fulde overskriften.

For en del år siden arbejdede jeg på Brundhøjskolen i Glesborg, hvor i dag en afdeling af den regionale døgninstitution Grenen har til huse. Der er sket meget i Glesborg siden da.
Glesborg kan om kort tid indvie en ny børnehave. Og Glesborg skole er del af en blomstrende børneby med et godt og tværgående samarbejde mellem skole, SFO, børnehave og dagplejen. Byens forretningsliv er ikke stort, men passer til en by af Glesborgs størrelse. Og det blomstrer i fulde flor. Kig eksempelvis på P pladsen ved Super Brugsen, hvor det trods masser af P pladser ofte ikke er til at finde en plads til bilen.
Glesborg har også fået nyt plejecenter. Det spritnye Glesborg Plejecenter blev indviet et par måneder før jul. Det er et led i Norddjurs Kommunes store ældrebolighandlingsplan, der har haft til formål at forvandle kommunens utidssvarende ældreboliger til nye og moderne boliger.

Der kunne skrives meget mere om Glesborg. Men det er nok ikke nødvendigt. Mit budskab er kort og godt: Glesborg er en by i udvikling. Og skulle ministeren for udkantskommuner på et tidspunkt komme på besøg i Glesborg vil jeg foreslå at han inviterer Norddjurs Kommunes borgmester med."

Kilde: Else Søjmark (S), politisk ordfører og næstformand B&U i Norddjurs, i Lokalavisen onsdag d. 29/3.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam