Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Folkeskolernes overlevelse i Norddjurs Kommune

Runa Dorph-Petersen Espersen fra Ørsted undrer sig over tidligere borgmester Torben Jensens ønsker om at lukke folkeskoler i Norddjurs.


Runa Dorph-Petersen Espersen.
"Vi er et par forældre som har børn i folkeskolen her i Norddjurs, og vi undrer os lidt omkring debatten.

Har Torben Jensen mon snakket med nogle forældre, inden han buste ud med Borgerlistens og Venstres ønske om at lukke skoler helt ned, i de små samfund? - "Vi tvivler, for ingen forældre ønsker deres børns skoler lukket helt ned. Hvordan kan Torben Jensen vide, hvad behovet er for folkeskolens overlevelse, da han ikke selv har børn i den skolepligtige alder? - "Er han mon så ligeglad, at alt udenfor Grenå byskilt lukker ned, at han så arrogant kan komme med de udtalelser som han gør?

For overlevelse i de små samfund udenfor byskiltet til Grenå er det alfa og omega, at der minimum er en fødeskole tæt på, hvor man bosætter sig, og at man ikke skal transportere de små rundt om. Det er noget andet med de små end de store børn, da de store allerede transporterer sig selv rundt mellem byerne herude på landet. Ergo at overbygningen skal flyttes fra Allingåbro til Auning, ser vi ikke som noget de store børn tager skade af.

Rykker man lidt rundt på skoledistrikterne , er der helt sikkert nok elever til, at fødeskolerne kan overleve i både den østlige og den vestlige del af kommunen, og det vil også være bedst for landsbyernes overlevese. I debatterne virker det som om, at Torben Jensen ønsker landsby- døden i Norddjurs, for fjerner man skolerne helt, så kommer der helt sikkert ingen tilflyttere til områderne.

I 2009 måtte heldagsskolerne lade livet i Norddjurs Kommune, og det var starten på Torben Jensens ønske scenarie, nemlig at der enten blev lavet kun en samlet folkeskole i kommunen, eller endnu bedre slet ingen, så alt kunne blive lagt i private initiativer...Gudsketak og lov for Grundloven der kan forhindre den slags, da der er undervisningspligt i Danmark.

Kære Torben Jensen: Forhold du dig til hvad du er god til, nemlig dit bette landbrug, kør nu en tur ud over marken på din traktor og nyd det gode vejr. Så skal vi andre nok forholde os til folkeskoledebatten."

Kilde: Runa Dorph-Petersen Espersen, Ørsted, i Lokalavisen Norddjurs mandag d. 26/3.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam