Henrik Holmsted Pedersen fra Grenaa appellerer hér til at flere almindelige mennesker med livserfaring involveres i det politiske liv, så overvægten af studenter uden tilstrækkelig egen livserfaring kan få en modvægt i det politiske liv.
Henrik Holmsted Pedersen.
|
"Jeg må give Per Dalgaard fra DF medhold i hans påstand om, at de såkaldte studenterministre ikke er godt for Danmark. Langt de fleste politiske beslutninger tages ofte af uerfarne politikere som ikke har haft en eneste times praktisk arbejde ude på det private arbejdsmarked.
Derfor har mange danskere den oplevelse, at politikerne går rundt i deres egen lille tilduggede osteklokke og dårligt kan få øje på egen navle.
Det er et ønske, at man til de kommende kommunalbestyrelser, og kommende folketingsvalg, at de politiske partier i langt højere grad vil gå efter at finde erfarne, modne og selvhjulpne gennemsnitsdanskere, og gerne med erfaring fra det private arbejdsmarked, end den samling vi ser i dag af uerfarne politiske studenter som sidder på taburetterne både i Folketinget og i kommunalbestyrelserne.
Leif Lahn (S), som er arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, er jo et glimrende eksempel på, at almindelige jævne danskere også kan have en politisk karriere.
Leif er som bekendt forhenværende havnearbejder og har lært at se verdenen fra flere sider."
Kilde: Henrik Holmsted Pedersen, Grenaa, i Lokalavisen Grenaa, torsdag d. 21/6.
/Bjarke.