Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SF: Der er brug for flere skattekroner i 2013

Jytte Schmidt, SF-gruppeformand i Norddjurs Kommunalbestyrelse, gør hér rede for hvorfor der bør være plads til kommunalbestyrelsesflertallets tidligere beslutning om at hæve skatten med 0,5 procent.


Jytte Schmidt.
Som eneste SF-medlem af økonomiudvalget i Norddjurs var jeg af den mening, at vi skulle sende en ansøgning til skattepuljen om en forhøjelse af indkomstskatten i Norddjurs i 2013. Principielt mener jeg, at vi skylder borgerne at sende alle de ansøgninger af sted, der giver mulighed for udvikling og forbedring af servicen.
Da vi vedtog budget 2012 var der et klart flertal sammen med S og DF om en forhøjelse af skatten med 0,5 % fra 2013, da der var en ubalance mellem indtægter og udgifter. Men kun SF fastholder nu denne budgetpolitik. Vi har skåret meget i servicen og haft et lavt anlægsbudget i de senere år, de knap 19 mio i ny udligningsordning rækker ikke, vi har brug for endnu flere penge til fx. asfalt, vedligeholdelse af bygninger, investering i energioptimering og flere hænder til børnene i daginstitutionerne og til syge og svage borgere. Det er rigtig ærgerligt, at denne mulighed for at skaffe indtægter er forpasset.
Vores skatteprocent er 0,2 % lavere end i Syddjurs og 0,5 % lavere end i Randers, og jeg tror at mange borgere gerne vil give mellem 50 og 100 kr. ekstra pr. måned for at få en bedre service, skabe udvikling i Norddjurs og derved øge bosætningen.
Jeg fortsætter nu arbejdet med at lave så godt et budget 13 som muligt ud fra de givne vilkår. Vi kan håbe på at få penge fra puljen til vanskelig stillede kommuner og penge fra socialpuljen.

Kilde: Jytte Schmidt. Medlem af SF-gruppen i Norddjurs Kommunalbestyrelse. Fredag d. 10/8.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam