Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi skal bevare fællesskabet og bylivet

Østjyllands lokale SF´er pÃ¥ Tinge, Jonas Dahl, finansordfører for SF, slÃ¥r her et slag for bevarelse af det levende og nære lokalsamfund, gennem ændring af planloven.


Jonas Dahl.
"Da Venstre sad ved magten, havde de kun øje for at skabe en storcenterkultur, som den vi kender fra USA, hvor man skal køre langt i bil for at kunne handle. Det har både naturen og de små købmænd måtte betale for. Og ikke nok med det, så har det også fjernet bylivet fra landdistrikterne. Det vil vi sætte en stopper for. I SF vil vi bevare bymidterne, hvor liv og fællesskab er kendetegnet. Derfor vil vi ændre planloven, så der bliver bedre muligheder for de byer, der trænger til et løft.

Når man går en tur på gågaden en lørdag formiddag, er der ikke noget bedre end den summen af liv og god stemning, der er. Man slentrer ned ad gaden, uden noget egentligt formål. Der er ingen stress. Man kan kigge ind i de forskellige forretninger, og før man ved af det, har man poser i hånden fra de forskellige butikker. Man møder måske en gammel ven, der sidder på en bænk og får en is med sin lille datter. Det er det samfund, vi skal bevare.

Det drejer sig om, at vi skal beholde den lokale bager, det lokale supermarked – og det lokale liv. Derfor vil vi ændre planloven, sÃ¥ en tur til storcentret uden for byen ikke er den eneste mulighed for indkøb. Vi skal sikre vores lokale samfund.

I SF vil vi også bevare Danmarks skønne naturområder langs kysterne. Det kan være befriende at køre ud til stranden med familien og gå en lang tur langs vandet uden at have andet end sand, vand og klitter i sigte. Disse områder skal ikke ødelægges af grimme, kedelige, grå betonbygninger. De skal bevares.

Derfor vil vi ændre planloven. Vi vil sikre et Danmark, hvor tilfældigt byggeri ikke ødelægger vores skønne naturområder. Og hvor vi bevarer de levende bymidter i landområderne."

Kilde: Jonas Dahl (MF), finansordfører for SF, i Lokalavisen Norddjurs, torsdag d. 25/10.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam