Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi har brug for populistiske ledere - ikke fløjlsmaver

Lars Klottrup, Hedeskov, Rønde, kalder til politisk kamp mod den herskende klasse som har mistet følingen med almindelige mennesker. En kamp der skal skaffe plads til os alle ved samfundets bord. Skabe et Danmark for folket.


Lars Klottrup.
"Mens den almindelige dansker føler krisen i sin dagligdag på snart femte år, klapper økonomerne i deres små embedsmandshænder af glæde over regeringens økonomiske politik, der sigter mod at øge udbuddet af arbejdskraft. Folk skal bare være presset nok, så finder de nok et arbejde, synes studenterne på Christiansborg at mene.

Hvilken planet politikerne på Christiansborg og deres rygklappende økonomiske embedsmænd befinder sig på, skal jeg ikke kunne sige. Men af denne verden er de ikke. De er fløjlsmaver, der ved bedre end befolkningen, selvom alle kan se, at der ingen arbejde er at få i den virkelige verden for almindelige mennesker.

Som forhenværende redaktør ved Ekstra Bladet, Svend Ove Gade, udtrykker det i ”Fløjlsmaverne - Et opgør med den politiske klasse” fra 1999: ” Her ved Ã¥rtusindskiftet har de privilegerede (fløjlsmaver) sat sig pÃ¥ magten og styrer uden om folket”.

Dansk erhvervsliv kan i dag kun klare sig i den stadig hårdere internationale konkurrence ved at outsource, automatisere og afskedige medarbejdere. Det hedder på økonom-sprog at "nedbemande". Så behøver vi ikke at høre noget om de menneskelige skæbner bagved. George Orwells nysprog har ikke levet forgæves. Kommunerne gør det samme - tvunget af stram økonomi og studenterstyringen fra Christiansborg (der igen er styret af fløjlsmavernes teoretiske økonomiske lærebøger).

I denne alvorlige situation er der ikke brug for administrative fløjlsmaver, men for ledere med politiske visioner om et bedre samfund med arbejde til alle. Ledere, der har mod til at tale de økonomiske embedsmænd midt imod og kæmpe for en mere retfærdig fordeling af samfundets goder og beskæftigelse til alle.

Der er masser af infrastrukturopgaver at tage fat pÃ¥. En Kattegat-forbindelse, for at starte i den store ende. Staunings beskæftigelsespolitik i 30´erne skaffede os den første Lillebæltsbro og jernbanebroen over Limfjorden. Lad os bygge bro til vor stolte historie og sige med Stauning: Plads til os alle!

Det kræver lige, at vi sparker studenterne og den økonomiske embedsmandstænkning ud af folketinget ved næste valg. Men et sted skal man jo begynde! Ud med fløjlsmaverne, ind med ledere med politiske visioner. Ud med embedsmændene, ind med politikken.

Vi har brug for politikere, der tør være politikere! Og som har en praktisk ballast der gør, at de ved, hvad der rører sig i befolkningen. - Ved hvor skoen trykker. Det kaldes foragteligt for populisme, men er i virkeligheden den højeste udmærkelse, en rigtig politiker kan få hæftet på sig.

MÃ¥let er klart: Danmark for folket. Plads til os alle ved samfundets bord."

Kilde: Lars Klottrup, Hedeskov, Rønde, i Adresseavisen Syddjurs, tirsdag d. 29/12.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam