Jytte Schmidt, medlem af SF-gruppen i Norddjurs Kommunalbestyrelse, tager hér forbehold overfor opstilling på land af Kæmpevindmøller med lavfrekvent støj, efter høringen har blotlagt problemer, som bør undersøges ordentligt først.
Jytte Schmidt.
|
Ingen undersøgelser dokumenterer, hvordan kæmpevindmøller påvirker vores helbred.
Den usikkerhed og det ansvar for andre menneskers helbred, er jeg ikke klar til at tage på mig, selv om jeg går ind for vedvarende energi og vil arbejde for at nå målet: 50 % vedvarende energi i 2020, som kommunerne har indgået aftale med regeringen om.
Det er usikkert, hvor meget støj, lavfrekvent støj og skyggekast fra vindmøller påvirker helbredet.
I Danmark er støjgrænsen på 44 db v. 8 m/sek (6oo m til nærmeste bolig for en 150 m høj mølle), i Sverige er den 35 db (1700 m til nærmeste bolig) og i England skal møller med en højde fra 100 m-150 m opsættes mindst 2000 m fra nærmeste bolig. Hvorfor har nogle lande skrappere grænser end os?
I en artikel i ”Berlingske” fra 8. okt. 2012 stÃ¥r der, at en undersøgelse viser at: ”42 % vil være en del eller meget generet ved støj pÃ¥ 44 db”. Hvis det er korrekt vil det være en forkert beslutning at opstille vindmøller i Hevring Ã…dal, der er i forvejen opstillet vindmøller og omrÃ¥det er i forvejen belastet af anden støj. Der er ingen mÃ¥linger af den samlede støj.
Flere læger er betænkelige og advarer mod virkningerne af den lavfrekvente støj.
Desuden vil opstilling af kæmpevindmøllerne ikke bidrage til bosætning og udvikling i vore landdistrikter og vore lokalsamfund, som netop er et mål i Norddjurs Kommune. Vi skal være varsomme og ikke ødelægge de værdier, der får folk til at bo på landet.
Jeg beklager overfor de mange mennesker, der allerede har investeret tid og penge på projektet, at jeg ikke har sagt fra noget før, men jeg har nu igennem de mange høringssvar, borgermøde og anden information fået ny viden og må tage konsekvensen af den.
Vi skal alle bidrage til fællesskabets bedste (fx. motorveje) og tåle støj m.m. men med hensyn til kæmpe vindmøller på land er der alternativer, de kan opstilles på havet.
Så der er ikke tungtvejende begrundelser for at gennemføre opstillingen af kæmpe-møller i Hevring Ådal inden dokumentation for de helbredsmæssige konsekvenser.
Fx. har Aarhus, Kolding og Skanderborg sat opstilling af 150 m høje vindmøller pÃ¥ ”stand by” indtil der er et ordentligt beslutningsgrundlag, hvor vi kender konsekvenserne, det bør Norddjurs Kommune ogsÃ¥ gøre.
Kilde: Jytte Schmidt, Vivild, medlem af SF-gruppen i Norddjurs Kommunalbestyrelse, tirsdag d. 8/1.
/Bjarke.