Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre må droppe den selektive hukommelse

politisk ordfører for SF i Folketinget, Jonas Dahl, klandrer hér Venstres Lars Christian Lilleholt for ikke at have sat sig ordentlig ind i regeringens finansforslag vedrørende klimaindsatsen.


Jonas Dahl.
Det kan godt være, at Venstre ikke er sure. Men når Lars Christian Lilleholt spørger, hvor pengene til regeringens klimaindsats skal komme fra, viser det mig blot, at Venstre med selektiv hukommelse endnu engang prøver at vride sig udenom en reel snak om klimaet.

Lars Christian Lilleholt er tilsyneladende kommet til at springe et par sider over, da han læste vores finanslovsudspil for 2014. For der står faktisk sort på hvidt, at vi immervæk afsatte yderligere 800 mio. for 2014-2017 til grøn omstilling og kemikalieindsats i vores fremlagte finanslov. Kald det småpenge, hvis du vil.
Samtidig har vi i finansloven afsat 750 mio. i 2014 til at videreudvikle den strategiske forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier, fordi klimaindsatsen ikke blot skal sikre et bedre miljø, men også flere job inden for det grønne område.

Desuden, er det regeringens pointe, at klimaplanen netop skal integreres i initiativer i alle de sektorer, der udleder CO2 - dvs. energi, transport, landbrug og miljø. Den Togfond, som vi har fremlagt, er netop et eksempel på, hvordan vi integrerer reduktionen af CO2 med tiltag på transportområdet. Med fonden reserverer vi 27,5 mia. kr. fra en nyoprettet oliefond til et historisk løft af den danske jernbane og realiseringen af den såkaldte timemodel, som reducerer trængsel og klimapåvirkning samtidig med, at mobiliteten bibeholdes. Men det tyder på, at Lilleholts selektive hukommelse har sorteret det helt væk.

Glemt er åbenbart også at Venstre i deres eget finanslovsudspil ikke giver miljøet meget opmærksomhed. Det er ikke mange ord Venstre værdiger vores miljø eller en grøn indsats, der skal sikre vores klima fremover.

Så selvom Lilleholt påstår, at Venstre gerne vil være med i klimaforhandlingerne med os, så må jeg sige at Venstres fåmælthed omkring klimaet ikke efterlader mig med megen optimisme i forhold til forhandlinger om vores klimas fremtid.

Med venlig hilsen
Jonas Dahl
Politisk ordfører for SF
Trafik og uddannelsessordfører.

Kilde: Jonas Dahl, politisk ordfører for SF i Folketinget og trafik- samt uddannelsesordfører.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam