Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Stop den vilde kørsel på Havnevejen

For fremtiden vil vi bestræbe os på også at bringe læserbreve med Grenå-anliggender. Således kan du hér læse, hvad en Grenå-borger mener om specielt unge menneskers vilde kørsel på Havnevejen i Grenå. Han skriver:


”En regnfuld aften i marts 2004 endte føreren af en ældre Opel Kadett i min forhave efter at have torpederet og vætet et større træ, ødelagt en el/tv-boks og min og naboens forhave samt nabohusets mur.
Træet, der stod flere meter væk, blev ved påkørslen slynget ind i min hoveddør, så denne måtte udskiftes. I flere timer var der ingen strøm og tv, og haven var totalt ødelagt. Det samme var bilen, der var forsynet med stjålne nummerplader. Føreren blev set flygte fra ulykkesstedet og var desværre også ude af syne for politiet.
Denne gang kostede det ”kun” 25.000 kr. at udbedre de skader, denne ulykke forårsagede, men det kunne være gået så endnu mere grueligt galt. Bilen kunne være endt i min stue og have forårsaget uoprettelig skade, og ja, føreren af bilen kunne være blevet dræbt.
Farten dræber, og alt, alt for mange bilister på Havnevej og Østerbrogade – og især om aftenen – kører meget hurtigere end de tilladte 50 km i timen.
De fartdæmpere, der er lavet på ruten, er uden effekt.
Jeg ser dagligt unge fartbøller spille Karl Smart og køre om kap, overhale, køre i biler uden lys, uden nummerplader og nogle med tonede ruder og defekte larmende lydpotter.
Alt for mange bilister kører uden sele og med en mobiltelefon i hånden, og så er der dem, der mener at kunne køre sikkert med alkohol og stoffer i blodet.
Forleden var jeg vidne til en episode, hvor en cyklist nær var blevet kørt ned i den for bilisterne så sikre nye rundkørsel, fordi en uopmærksom bilist glemte at se sig over skulderen ved højresving.
Hvornår er alle disse lovovertrædelser blevet tilladte? Og hvor er bilisternes moral, ansvarlighed og hensynsfuldhed henne?
I køreruddannelsen lærer vi at køre hensynsfuldt, med respekt for dyr og mennesker, lov og ordensmagt. Men alt for mange bilister tager loven i egen hånd.
Havnevej/Østerbrogade er en tre kilometer lang dødsfælde uden effektive fartdæmpere. Kun betydeligt flere og betydeligt mere effektive fartdæmpere såsom bump, vejindsnævringer og fotofartfælder samt mere politi på ruten vil kunne tvinge bilisterne til at køre efter loven.
Men hvornår får vi alle disse trafiksikkerhedsforbedringer og mere politi til at stoppe de hensynsløse bilister?”
Skrevet af U. Helweg Rothe fra Grenå i Randers Amtsavis d. 6. august

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam