Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Sludder og vrøvl

En DF`er fra Grenå reagerer her på et tidligere indlæg, hvor en mand beskyldte Dansk Folkeparti for dobbeltmoral m.h.t. spiritusafgifter/spilleautomater. Men han blander tingene sammen, bedyrer hun og fortsætter:


”Forstander på forsorgshjemmet Østervang i Århus, Jakob May, anfægter hér i avisen d. 23. august Dansk Folkepartis gode hensigter over for en gruppe af svage i det danske samfund, nemlig de alkohol-afhængige.
Jakob May gør det ved at sammenligne Dansk Folkepartis betænkeligheder ved opsættelse af de mange spilleautomater, der for tiden finder sted rundt omkring på næsten alle offentlige steder, og mit partis afgiftspolitik på øl, vin og spiritus.
Jakob May blander hér pærer og æbler sammen. De to nævnte ting har absolut intet med hinanden at gøre.
Afgiftsnedsættelsen på de alkoholiske drikke skyldes en tilpasningsordning med priserne i andre EU-lande, så handelen bliver i Danmark og ikke som nu, hvor rigtigt mange kroner bliver lagt syd for grænsen.
Opsætning af spilleautomater diverse steder i samfundet er efter min bedste overbevisning kommet helt ud af kontrol. Det kan i yderste konsekvens være med til at udvikle en sygelig spilletrang – eller ludomani, om man vil – hos mange mennesker. Og igen er det de svageste, det går ud over.
Jeg medgiver, at alkoholisme ligeledes er et samfundsproblem, og at det er noget, man må være opmærksom på og tage fat om.
Men det gøres ikke ved prisstigninger alene. Det er et problem, der skal løses med vejledning og oplysning i skoler, ungdomsinstitutioner og i familierne. Dansk Folkeparti har en udmærket sundheds- og familiepolitik, der tager hånd om netop disse emner.
Forsorgshjemmet Østervang er jo også et godt eksempel på, hvilke muligheder samfundet stiller til rådighed, dersom man falder igennem og ikke mere kan klare de problemer, der altid ligger og lurer på én i et samfund, hvor vi ikke er ens alle sammen.”

Skrevet af DF-amtsformand Inger K. Andersen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 28. august

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam