Erhvervslivet i Sønderhald er langtfra tilfreds med byrådets beslutning om kun at slutte sig sammen med Rougsø. Adskillige erhvervsfolk har lavet en protestbevægelse, og herfra ser man gerne, at der bliver afholdt en folkeafstemning:
”Det var en mindretals-vedtagelse i Sønderhald Kommune og ikke et enigt byråd, sådan som borgmesteren så frejdigt hævder i pressemeddelelsen.
Når man nærlæser pressemeddelelsen, fremgår det, at otte af de folkevalgte havde andre ønsker end Rougsø-Sønderhald-modellen, men bøjede sig for mindretallet, som ville Rougsø-modellen. Det kan man kalde demokrati.
Det undrer mig derfor fortsat, at man ikke ”tør” spørge borgerne, når de folkevalgte ikke var helt enige. Jeg har spurgt nogle af de folkevalgte, hvorfor de ikke vil have, at borgerne skal være med til at beslutte vores fælles fremtid hér i Sønderhald.
Ud fra de svar, jeg har fået, drager jeg følgende konklusion: Politikerne mener ikke, at det vil blive en demokratisk afstemning, fordi der kan være risiko for, at 43% af borgerne i Assentoft og måske 13% af Aunings borgere stemmer for en sammenlægning med Randers! Et andet resultat end dét, politikerne vil. Derfor er det ikke demokratisk at inddrage borgerne i Sønderhald. Det er logik for burhøns, ikke?
Andre mener, at den enkelte borger ikke har viden nok til at sætte sig ind i tingene og derfor ikke egnet til at stemme om dette følsomme emne. Folkeoplysning fra de folkevalgte til borgerne kunne løse dette problem. Vil fremtidige spørgsmål, såsom Danmarks fremtid i EU, folketingsvalg og kommunalvalg blive klaret af politikerne i Sønderhald Byråd for os borgerne på 1½ dags seminar?
De folkevalgte i Sønderhald véd bedre. Gad vide, hvem der stemte dem ind! Borgmesteren udtaler, at hun frygter, at ved en folkeafstemning vil der kun være 12% af borgerne, der stemmer, og en sådan afstemning derfor ikke kan være gældende.
Her kunne det være rart, hvis borgmesteren vil udstikke de fremtidige valgregler, gældende for Sønderhald Kommune. Hvornår er aftaler og stemmer gældende?
Det kan være lidt svært som almindelig borger at forstå regler og aftaler hér i Sønderhald. Jeg tænker hér på sidste kommunalvalg, hvor man løb fra en skriftlig aftale omkring borgmesterposten. Er der gået for meget sogneråd i beslutningen? Er det frygten hos de folkevalgte for ikke at få en plads i et nyt og større byråd, bestående af en kommune med et større befolkningsgrundlag, der gør, at de ikke vil en folkeafstemning?
Kan man forestille sig, at borgerne går imod byrådets nye beslutning – om den nye ikke-bæredygtige kommune på 16.500 borgere – og måske stemmer for en større og bæredygtig enhed i stedet.
Tror de folkevalgte fortsat, at Randers vil indgå bindende aftaler omkring opgaveløsninger for den nye fremtidige kommune, Rougsø-Sønderhald?
Hvordan gavner den nye løsning erhvervslivets interesser, f.eks. nye arbejdspladser?
Hvordan vil den nye kommune løse fremtidens opgaver, som er pålagt kommunerne fra 2007?
Og tror de inderst inde, at indenrigsministeren vil godkende denne beslutning, som de har taget?
Eller skal vi være til grin igen i hele landet, nøjagtigt som vi var ved sidste kommunalvalg omkring borgmesteraftalen.
Det kan også være, at byrådet opfylder flertallets ønsker, men kan de vide det, før borgerne bliver spurgt?”
Skrevet af Gert Lang fra Auning
Kilde: Randers Amtsavis d. 23 september
unavngivet
05/05 2023
