Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Lad os høre folkets røst

Efter at 2.200 borgere med en underskriftindsamling har fået deres politikere til at gå med til en folkeafstemning for at få afgjort kommunens fremtidige tilhørsforhold på trods af politikernes modstand mod dette, vejrer en borger i Ebeltoft morgenluft.
Han opfordrer i det følgende til, at man også på de kanter får prøvet af, om deres politikere har folkelig opbakning til dén løsning, de har taget m.h.t. at danne en Sydkommune og lade hele det nordlige Djursland stå tilbage – en beslutning, der har givet anledning til en lang og heftig debat. Han skriver:


”Der har i den senere tid været rigtigt mange indlæg i lokalbladene om det fornuftige i, at kommunerne på Djursland slog sig sammen i stedet for at dele sig op i syd og nord. Det kunne være interessant at se, om det kun har været de højtråbende, der hidtil er kommet til orde, eller om der er mere hold i dette synspunkt.

Med andre ord, det kunne være spændende ved hjælp af en meningsmåling helst i form af en afstemning at få at vide, om der er en bred tilslutning til forslaget. Tilsyneladende afhænger meget af især Ebeltoft Kommune. Giv dog indbyggerne hér lejlighed til selv at finde ud af, om vi vil lægges sammen med Grenå og Nørre Djurs m.fl. eller med Rosenholm m.fl.
Jeg køber ikke argumentet med, at vi skal tilslutte os ”de rige” kommuner. Jeg har heller aldrig kunnet forstå dén ”væren på vagt” overfor hinanden mellem Mols og Ebeltoft eller mellem Ebeltoft og Grenå, som jeg siden sidste kommunalreform i 1970 mange gange har været vidne til. Og nu ser det desværre ud til, at det fortsætter. Det er hverken en langsigtet eller en samfundsgavnlig løsning, der nu er lagt op til.

En enkelt Djurslands-kommune med fem eller otte kommuner med naturskabte geografiske afgrænsninger på de tre sider og et dertil ganske passende befolkningsunderlag til at løse de nye store udfordringer vil i manges øjne være en fremtidssikret løsning.

Det, der undrer mig mest i denne diskussion, er imidlertid, at kun 19 byrådsmedlemmer i Ebeltoft Kommune kan træffe en så vidtgående beslutning uden at spørge de ca. 15.000 personer, som beslutningen vedrører. Det tegner ikke godt for vort nærdemokrati i fremtiden.”

Skrevet af Hans Aage Girsel fra Ebeltoft

Kilde: Randers Amtsavis d. 8. oktober

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam