Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Endnu engang til om skatten

Den socialdemokratiske ex-borgmester i Langå ligger i stadig debat med flere Venstre-folk om, hvordan skattestatistikken skal tydes. I dag skriver han:

”Uanset hvor tit en løgn bliver gentaget, kan den aldrig blive til sandhed. Kim Andersen, som sidder for Venstre i både Folketinget og Århus Amtsråd, gør forsøget alligevel hér i avisen (Amtsavisen) d. 6. oktober. Han gentager påstanden om, at skatter og afgifter steg markant i 1990`erne, da Socialdemokraterne og De Radikale dannede regering.

Men fakta er, at der fra 1993 til 2001 blev vedtaget 371 skattelove. Det skyldtes især gennemførelse af to skattereformer, og at alle skatter skal opkræves ved lov. Af disse indeholdt 108 skattestigninger, 99 skattelettelser, og 164 havde ingen provenumæssige konsekvenser.
Ifølge den officielle opgørelse var skattetrykket 48,8 procent i 1993 og 49,8 i 2001. Det kan diskuteres, om man skal starte fra 1994 (49,9%), som var det første år, hvor SR-regeringen havde direkte indflydelse, eftersom 1993 var fastlagt gennem finanslovsaftale med den daværende VK-regering og S. Skatten blev altså holdt i ro.

Alligevel blev forholdene forbedret på mange felter i samfundet, hvilket blandt mange andre professor Jørgen Goul Andersen, Ålborg Universitet, noterede i 2002 på følgende måde: ”Trods betydelige velfærdsforbedringer, herunder stor stigning i det offentlige forbrug, har man i 1990`erne oplevet et markant fald i det offentlige udgiftstryk, der nu er det laveste i mere end 20 år”.
Kendsgerninger kan være nogle kedelige krabater, som Kim Andersen og andre Venstre-folk ikke kan lide, men de er ikke til at komme uden om.”

Skrevet af det socialdemokratiske amtsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen

Kilde: Randers Amtsavis d. 12. oktober

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam