Også hos socialdemokraterne i Nørre Djurs vækker den helt nye udvikling omkring dén udsættelse af motorvej på Djursland på ubestemt tid, som bliver beskrevet ovenfor, stor harme. Således skriver Malte Larsen følgende:
”På det meste af Djursland undrer vi os over, at trafikministeren har standset byggeriet af Søften-Skødstrup motorvejen. Beslutningen virker temmelig uovervejet, og man tænker på, om der virkelig ingen linie er i regeringens politik i forhold til udviklingen af vor region.
Såvel det sydlige som det nordlige hængsel til Djursland er af afgørende betydning for at kunne tiltrække og fastholde såvel arbejdspladser som beboere i vort område.
Hvis ikke vi satser på en veludbygget infrastruktur med gode kommunikations-, sø-, luft- og landeveje, vil den fremtidige udvikling gå vort område forbi.
Vi må derfor på det kraftigste opfordre trafikministeren til at besinde sig og snarest give Århus amt tilladelse til at gennemføre Søften-Skødstrup motorvejen med den oprindelige tidsplan.”
Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis af og skrevet af Malte Larsen,
unavngivet