Efter at have læst indslaget " Vi har da det nordlige hængsel " med Gert Eriksens udtagelser til redaktøren her på netavisen, kan man da kun se frem til at visse politikere her i kommunen bliver skiftet ud.
Jeg tror Redaktøren har hørt forkert. Jeg tror ikke Gert Eriksen har sagt han havde et særstandpunkt, men et sært standpunkt.
Efter at have læst indslaget " Vi har da det nordlige hængsel " med Gert Eriksens udtagelser til redaktøren her på netavisen, kan man da kun se frem til at visse politikere her i kommunen bliver skiftet ud.
Jeg tror Redaktøren har hørt forkert. Jeg tror ikke Gert Eriksen har sagt han havde et særstandpunkt, men et sært standpunkt.
Mon man kan gå ud fra at Gert Eriksen har lavet en speciel aftale med skatteafdelingen i kommunen om at man får fradrag for de mindst 70 km extre som f.eks. min kone skal køre dagligt.
Det bliver d…. dyrt for Nørre Djurs Kommune plus at køretiden bliver ca. dobbelt så lang hver dag.
Det simple regnestykke kan Gert Eriksen lave ved at gå ind på Kraks hjemmeside og lave en ruteplan til Århus via Randers. Det jo ikke alle der arbejder i Karup og kører i en Lupo diesel der går over 30 km. ltr.
Med sådanne udtagelser som lever op til de gamle molbohistorier skulle Gert Eriksen måske flytte ned til dem han kalder Århus fikserede nede i sydkommunen, det er jo bl.a. der molboerne bor.
Gert Eriksen skulle hellere være taknemlig for at der er nogle der gider at tage turen til Århus hver dag for at skrabe skattekroner ind til en kommune hvor der sidder nogle politikere der ikke formår at gøre det så attraktivt for virksomheder at de gider at slå sig ned her og skabe nogle arbejdspladser. Derimod har Gert Eriksen og nogle af hans ligefæller været med til at ødelægge eksistensgrundlaget nogle af kommunens virksomheder.
Det er meget vigtigt at alle politikerne her i kommunen bakker op om det stykke motorvej mellem Søften og Skødstrup, da det absolut er en flaskehals og har været det i mange år.
Og lad os så få en folkeafstemning omkring kommunesammenlægningen. Da vi stemte til kommunevalget sidst
var det ikke et af spørgsmålene, så de kommunalpolitikere der sidder på magten i dag har ikke befolkningens mandat til at tage stilling til hvordan den fremtidige storkommune skal se ud. Derfor skal borgerne spørges hvis demokratiet skal fungere, det har andre kommuner jo også fundet ud af.
Derfor kunne en afstemning jo gå på om man ønskede en stor Djurslands kommune der omfatter hele Djursland. Eller man ønsker en amputeret løsning uden indflydelse bestående af kommuner i norddjursland og i værste fald Nørre Djurs Kommune kun sammen med Grenaa.
Et afstemningsresultat der merkant ville falde ud til en stor kommune og hvor man klart sagde nej til at blive slået sammen med Grenaa, hvis det var den eneste løsning, ville måske tvinge Indenrigsministeren til at trække stregerne til fordel for en storkommune på Djursland.
Man kunne jo skrive på stemmesedlen:
1. Vi ønsker en storkommune omfattende hele Djursland
2. Vi ønsker ikke en storkommune omfattende hele Djursland
3. Vi ønsker en sammenlægning med Grenaa
4. Vi ønsker ikke en sammenlægning kun med Grenaa
Hvis man nu forestillede sig at et merkant flertal satte kryds ud for punkt 1 og punkt 4, så ville det blive svært for ministeren at ignorer, hvis han har accepteret andre sammenlægninger i landet baseret på demokratiske folkeafstemninger.
Rudy Hansen
Kilde:
Rudy Hansen