Siden den såkaldte PISA-undersøgelse med sammenlægninger af børns færdigheder i forskellige lande udkom har vi bragt flere indlæg fra især Venstre-folk, som ser undersøgelsen som et signal om behovet for at indføre mere målrettede indlæringsmetoder.
Det vil nedenstående skolelærer fra Århus slet ikke høre tale om. Hun mener tværtimod, at kreativitet hos læreren burde være alfa og omega i indlæringen lige fra første klasse og til universitetet:
Så er den gal igen. Den internationale PISA-rapport viser skoleelevernes (manglende) færdigheder. Danmark ligger igen for lavt på ranglisten, og dét skal løses med test, trit og ensretning!
I børnehavealderen åbnes øjnene for sproget: sjove ord, der er skægge at udtale, rim, volapyk, snakke bagvendt.
Interessen bør straks gribes og bruges til langsomt at lege læring ind. Alt, hvad børnene udtaler, er med til at forme sproget hos børnene og styrke udtalen. Og de voksne skal øve sig i at tage fat om den indre 5-årige og være med på legen uden at snerpe eller irettesætte.
Det er nu engang sjovere at lave rim som ”når jeg spiser is, slår jeg en fis” end ”en mand har en spand”.
Den store udfordring kommer i skolen med pensum, tidsrammer, faste pladser, regelrethed.
Lærerne flygter af samme grund i pauserne hen til lærerværelset, så der ikke bliver megen mulighed for at lære dem at kende, og så mange børn tror, at lærerflokken bliver hængt op på knagerækker om natten for først at blive taget ned til brug igen næste morgen.
Som et barn forbløffet spurgte mig, engang vi mødte en lærer nede i byen: ”Hvad laver hun uden for skolen?”.
Jeg giver ikke meget for, at Korea og Japan ligger over Danmark i PISA-undersøgelsen, hvis undervisningen er fyldt med kæft, trit og retning.
Jo mere motiverede, vi er, jo bedre lærer vi. Hvis en lærer sprudler af entusiasme, hvis et foredrag er fyldt med humor og sjove provokationer, så er lyttelapperne ude.
Lærerne skal lære at lege på seminariet. Børn er ikke færdige med at lege og grine, når de starter i skolen, og er det forhåbentlig ikke, når de går ud af Universitetet 18 år efter!
Brug masser af tid i uddannelsen på emner som: Hvordan vækker vi bedst børnenes nysgerrighed, hvordan skærper vi fantasien, hvordan får vi humor ind i timerne?
Da jeg var barn, smækkede en lærer pegepinden hårdt i kateteret, eller ydmygede os foran tavlen, mens han forgæves forlangte lydhørhed og respekt, men læreren, som brændte for faget, som viste respekt for os børn, lavede sjov og forklarede, hun havde vores fulde opmærksomhed og kunne få klassen til at sidde med store udfoldede Dumbo-ører.
Alt kan ikke læres på seminariet. Men man kan lære metoder, øve spontanitet, fokusere på andre værdier.
Når jeg står foran en gruppe 6-7 årige og involverer dem i rim, remser og sanglege, så er ungerne med hele timen.
Hvis jeg holder enetale, er opmærksomheden væk efter to minutter, og hvad hjælper det så, at jeg har sagt nogle forbandet kloge ting i de næste 43? Tænk at tale så meget om ”læsekompetencetest” og ”sprogscreeningstest” og så lidt om motivation.
Selvfølgelig skal der være opmærksomhed på hvert eneste barn lige fra starten, gives støttemuligheder, sættes grænser (hvad der absolut er brug for) og læres gensidig respekt.
Men læring handler i høj grad om at motivere. Den bedste undervisning kommer ved at møde eleverne, hvor de er, som Kierkegaard sagde.
En seks-årig råbte ivrigt under rim-legen for nylig: ”Der går en rødbede med bukserne nede”, og en voksen var straks med på legen. For det var da drønsjovt.
Start i første klasse med at lave tossestreger med børnene, og de vil elske det. Bliv ved, og de vil også kunne lide undervisningen i 6. klasse.
Motivation dør af test og regler. Den næres og vokser af fantasi og nysgerrighed.
Kilde: Skrevet af Lotte Salling fra Århus i Århus Stiftstidende d. 19. december
Rex
05/05 2023
