Tak til
 






  
05/05 2023

Svar til Niels Vissing

Forleden dag bragte vi et indlæg fra en Randers-socialdemokrat, som både var kritisk over for sit eget parti og DF med hensyn til udlændingepolitikkern. Hertil svarer DF`s folketingskandidat i Grenå-kredsen:

Der findes to slags socialdemokrater – dem, der giver Dansk Folkeparti skylden for deres tilbagegang (det er vi i DF stolte af), og så dem, der griber i egen barm og erkender, at dén politik, man har haft, ikke har været god nok.
Niels Vissing tilhører den første kategori. Jeg er helt enig med Niels Vissing, når han udtaler håb om, at højre-ekstremisterne skal stoppes – det mener Dansk Folkeparti også. Vi mener så modsat Vissing også, at pladder-humanister, der ønsker at kaste den danske velfærd, dansk kultur og den kristne tro i grams og til bekvemmelighedsflygtninge og islamiske fundamentalister, bør stoppes. Det er et paradoks, at et parti, der vil forbyde almindelige danskere at ryge alle offentlige steder, samtidig bifalder de fremmedes ønsker om opførelse af bl.a. moskéer i Danmark.
Vissing taler meget om dén frygt, der er blandt danskerne over for fremmede – det er for intet at regne mod dén frygt, Socialdemokratiet tilsyneladende nærer over for DF. Og jeg opfatter det ikke som frygt for de fremmede, at danskerne ønsker at bevare deres kulturelle arv. Den seneste indsamling har vist, at danskerne har en stor offervilje og respekt for folk, der lider nød rundt om i verden.
Det er misforstået godhed, når man mener at kunne redde verden ved at slæbe al nød og elendighed inden for landets grænser. Det kan kun løses med hjælp i nærområderne, bedre uddannelse, oplysning, demokrati og nedbrydning af middelalderlige regimer. Jeg synes, Vissing er lidt dobbeltmoralsk i sit indlæg ved at opfordre Socialdemokratiet til at føre en hårdere udlændingepolitik, samtidig med at han rakker ned på Dansk Folkepartis ”skingre tone”, som han kalder det.
Jamen Vissing – Dansk Folkeparti siger bare sandheden modsat så mange andre, som pakker deres budskab ind i politisk korrekthed. At Vissing kalder DF`s vælgere for uvidende, er der vist ikke ret mange stemmer i til Socialdemokratiet, og sammenkædningen mellem Dansk Front og Dansk Folkeparti finder jeg direkte usmagelig og vidner om panik og mangel på politiske argumenter.

Kilde: Skrevet af DF-folketingskandidat Kim Christiansen fra Mariager i Randers Amtsavis d. 13. januar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam