Socialdemokraten Lars Bang kritiserer i det følgende regeringens nedskæringer på miljø-området:
Normalt må man jo sige, at hvis et regeringsparti for alvor vil gøre noget ved miljøet, så er det godt. Men når Conny Hedegaard i begyndelsen af en valgkamp nu går ud og lover, at regeringen vil bruge 1 mia. ekstra over de næste fem år på miljøområdet, så fristes man til at kalde det useriøst.
Ingen regering har som denne i nyere tid skåret så meget på miljøet. Ingen regering har som denne fyret så mange mennesker, hvis opgave var at sikre et godt miljø – ikke kun for os, men så sandelig også for vore efterkommere.
At ville sikre miljøet 1 mia. ekstra i de kommende år er naturligvis et skridt i den rigtige retning, men det retter ikke op på de næsten 3 mia. kroner, man har sparet væk.
Og så er der lige det sidste element: hvorfor ønsker de konservative pludselig at gøre noget ekstra for miljøet nu?
Hvorfor har de ikke gjort det, mens de havde muligheden?
Kilde: Skrevet af S-folketingskandidat Lars Bang i Randers Amtsavis d. 20. januar
rex