Lige meget med, om socialdemokraterne lover en strengere udlændingepolitik, er de afhængige af de radikale – og de ønsker den ”bløde” linie. Det skriver en DF-folketingskandidat følgende om:
Det klinger hult, når Lykketoft siger at ville beholde de stramninger på udlændingepolitikken, som VOK har gennemført.
Sidst, Lykketoft sad i regering, steg antallet af borgere fra den tredje verden med 160.000 hér i Danmark – og dét endda på trods af, at Karen Jespersen, der sad i samme regering, advarede mod denne hastige udvikling.
Der er ingen grund til at tro, at Lykketoft i dag skulle føre en anden politik – og slet ikke nu, hvor det er sikkert, at han vil komme til at regere på Marianne Jelveds nåde.
Skulle SR igen få flertal efter d. 8. februar, vil vi igen se en tårnhøj indvandring via familiesammenføring og en stigning i antallet af asylansøgere.
Efter sidste valg så vi, hvordan de pengegriske menneskesmuglere slettede Danmark fra deres lister over lande, hvor det kunne betale sig at smugle folk til. Det skete på grund af VOK`s stramninger.
Vi hjælper ikke de fremmede ved at lade dem falde i kløerne på menneskesmuglere – men dét er konsekvensen ved SR`s strategi.
For uanset hvordan man vender og drejer det, vil Lykketoft aldrig kunne få flertal uden de radikale. Vil vi virkelig igen tilbage til dén kurs, som tegnede udlændingepolitikken i 90`erne?
Kilde: Skrevet af DF-folketingskandidat Morten Messerschmidt fra Randers i Randers Amtsavis d. 22. janua
Rex