Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Flotte ord uden indhold i virkeligheden

Det må siges at være interessant læsning det forvaltningsdirektør Finn Byrialsen skriver her på netavisen d. 21. januar omkring Projekt Levende Landsbyer
Han udtrykker en helt anden holdning end den han, borgmesteren Jens P. Jellesen og kommunaldirektøren Søren Brixen her i Nørre Djurs Kommune gav udtryk for ved et møde min kone og jeg havde med dem d. 23 december sidste år.


Det må siges at være interessant læsning det forvaltningsdirektør Finn Byrialsen skriver her på netavisen d. 21. januar omkring Projekt Levende Landsbyer
Han udtrykker en helt anden holdning end den han, borgmesteren Jens P. Jellesen og kommunaldirektøren Søren Brixen her i Nørre Djurs Kommune gav udtryk for ved et møde min kone og jeg havde med dem d. 23 december sidste år.
Det var et møde hvor vi fremlage en liste med underskrifter fra adskellige restauranter og kroer her i området med krav om at Nørre Djurs Kommune stoppede deres, i flg. Statsamtet og Arbejdsmarkedrådets afgørelser, ulovlige restaurations og udlejningsvirksomhed. Nogle krav som Finn Byrialsen fulgt op af borgmesteren ikke agtede at følge.
Det kan undre, at man udsender sådan en pressemeddelelse hvori der bl.a. står at projektet går ud på at støtte lokale kræfter i den enkelte landsby og et af temaerne er at udvikling af eksisterende erhverv og etablering af nye arbejdspladser og arbejdsformer, når de selv samme personer de sidste 3-4 år på ulovlig vis har gjort alt for at skade og hindre udviklingen for eksempelvis de lokale kroer
Dette er ikke tom snak, vi taler om over ca. 130 arrangementer på 2 år af privat karakter der er blevet afholdt i kommunens Tørvecafé uden for normal åbningstid og med brug af ulovlig arbejdskraft. Arrangementer der direkte er mistet for de lokale kroer og lign. her i området. Dertil kommer kommunens ulovlige udlån af andre lokaler til private arrangementer, som burde have været afholdt i de lokale forsamlingshuse, hvilket her i Stenvad har drejet sig om, i nogle tilfælde, næsten 3 på en måned. Så til dato må man altså konstaterer det faktum, at Nørre Djurs Kommune som styres af en Venstre borgmester og en forvaltningsdirektør, som jo må være radikal, har handlet modsat og på en måde som helt sikkert har kostet arbejdspladser, at det samtidig har været ulovligt gør ikke sagen meget bedre.
Et gode er der kommet ud af sagen for de private kroer og lign. her i området. Det ser ud til at man på baggrund af Statsamtets afgørelse har valgt at stoppe for private arrangementer i Tørvecaféen.
Dog mener Finn Byrialsen ikke at man skal følge tilsynets afgørelse når det gælder kurser og andre arrangementer, det selv om Tilsynet har meddelt, at det som udgangspunkt ikke er en kommunal opgave at udleje lokaler og da slet ikke hvis opgaven i forvejen varetages på rimelig måde af andre.
Derudover skriver Tilsynet i en skrivelse til Nørre Djurs Kommene d. 17 dec. 2004 bl.a.:
At der IKKE er hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne til, at lokalerne i Stenvad Mosebrugscenter anvendes til afvikling af kurser arrangeret af eksterne kursusudbydere inden for den normale åbningstid, og hvor Tørvecaféen står for serveringen.
At det som udgangspunkt vil være ulovligt efter kommunalfuldmagtsreglerne at stille lokaler til rådighed for private virksomheder eller organisationer eller generalforsamlinger, der har baggrund i det private erhvervssektor.
Så på den baggrund må vi kraftigt fraråde befolkningen og ikke mindst erhvervslivet, at stemme på Jens P. Jellesen som en fremtidig borgmester for en Nord Djurs Kommune, hvis man har det ønske om styrkelse af erhvervslivet eller flere arbejdspladser her i området, det samme gælder nogle af de socialdemokratiske politikere her i kommunen som også haft en kraftig finger med i spillet.
Vi mener ikke man i en ny storkommune kan have nogle mennesker siddende som bevist gang på gang vælger ikke at rette sig efter henstillinger fra Tilsynet med kommuner.
StatsAmtet som er tilsynet med kommunerne er jo borgernes eneste mulighed for at sikre sig at kommunerne overholder lovgivningen og de demokratiske spilleregler.
Min kone og jeg mener at Vinterballet fortsat skal foregå i Stenvadcentret, men det må være et krav at maden, drikkevarer og personale leveres af en af de lokale private aktører på Nord Djursland. Det er en omsætning som betyder meget for en privat kro her i området.
Hvis du havde en kro eller et forsamlingshus her i området, ville du så finde dig i Nørre Djurs Kommunes handlemåde ?
Lillian & Rudy
Stenvad Kro

Kilde:

RH


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam