En mand fra Randers gør opmærksom på, at den siddende regering efter hans opfattelse har været med til at skubbe til udviklingen med at flytte danske virksomheder til udlandet – stik imod, hvad de selv siger. Han skriver:
I disse valgtider er der fra politisk side ikke grænser for, hvor let man ønsker at omgås sandheden i kampen for vælgernes stemmer.
Regeringen har med statsministeren i spidsen gang på gang forklaret vælgerne, at man har gjort alt for at imødegå udflagning af danske arbejdspladser.
Dette er sagt samtidig med, at man åbent erklærer, at arbejdsløsheden ikke er vokset under den nuværende regering. Man kunne dog d. 18. januar læse på Tekst-TV, at regeringen havde ”pyntet” på sit officielle ledighedstal, og at dette tal reelt lå 30.000 over regeringens offentliggjorte tal.
Så de kolde og klare fakta er, at regeringen igennem f.eks. udviklingsmidlerne har begunstiget virksomheder, der ønsker at flytte deres produktion til udlandet, og denne politik har betydet en eksplosion i antallet af ledige hér i landet.
Hvis det er dén form for politik, der i fremtiden skal sikre, at der er beskæftigelsesmuligheder hér i landet, så bør man nok overveje sit kryds d. 8. februar.
Kilde: Skrevet af Ole Bruun fra Randers i Randers Amtsavis d. 25. januar
Rex