Tak til
 






  
05/05 2023

Man ser hvad man vil.

Det kan være svært at få øje på den succes som Nørre Djurs Kommunes forvaltningsdirektør Finn Byrialsen skriver i sit inlæg om det nu afsluttet projekt ” Så langt øjet rækker ” som har kørt over 3 år på Stenvadcentret.

Jeg kan kun opfordre læserne til at gå ind på den nævnte hjemmeside www.udsynet.dk og vurdere om de også syntes ud fra den rapport der foreligger, at det har været en succes.
Når jeg læser rapporten er den nærmest skræmmende, ikke mindst fordi der er brugt enorme summer af skatteborger penge og EU midler på at få et ganske lille antal i varigt job.
Når man holder de efterfølgende oplysninger fra rapporten op mod, at der er brugt ikke mindre end 11.553.110 kr. hvoraf EU´s Socialfond har bidraget med 5.380.000 kr. og altså skatteborgerne i Nørre Djurs Kommune med 6.173.110 kr. må man sige, at følgende kopi af afsnit fra rapporten er skræmmende læsning.
Det, flest personer angiver som udbytterigt (81 %) ved praktikopholdet, er at blive afklaret om, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden. Anvisningen af praktikpladser i forbindelse med projektet må altså vurderes at være en succes. Dernæst svarer personerne, at de har lært nye arbejdsfunktioner (56 %). Omtrent 40 % er blevet bedre til at samarbejde og blevet klogere på, hvad de kan. 38 %, svarende til 6 personer, har fået job som følge af praktikopholdet, hvoraf halvdelen af disse personer stadig har job i december 2004. Ingen er blevet bedre til dansk, mens én person (6 %) angiver, at vedkommende ikke har fået noget ud af praktikopholdet.
Som udgangspunkt var det et mål at få flygtninge/indvandrere i projektet til at forbedre deres danskkundskaber. Men der har overhovedet ikke været flygtninge/indvandrere visiteret til projektet, og derfor har der ikke været arbejdet specifikt med denne målgruppe på projektet. Denne omstændighed gør, at projektmålet ikke er opfyldt.
Det vil altså sige at det at det har kostet 11.553.110 kr. at skaffe 3 personer varig beskæftigelse.
Det må da være verdens dyreste jobformidling.
Man skal så samtidig holde dette oppe imod det faktum at kommunen samtidig og for de samme penge og med de samme personer har drevet Tørvecaféen i Stenvadcentret konkurrenceforvridende og dermed også ulovligt i hele perioden, og på den måde påført det eksisterende erhvervsliv med rigtige arbejdspladser et tab de sidste 2 år på ikke under 800.000 kr. Hvilket jeg ved har kostet mere end de 3 arbejdspladser som projektet har skaffet. Det er selvfølgelig tal jeg har dokumentation for.
Ud fra det mener jeg nok der er visse politikere der har et vist forklaringsproblem over for vælgerne
inden næste kommunevalg, ikke mindst fordi det er deres skattepenge der er blevet brugt til dette eventyr.
Man kan også læse ud af rapporten at 51 % af deltagerne slet ikke mener at projektet har betydet at de nu tager mere ansvar for deres eget liv. 6 % i ringe grad og 29 % i nogen grad.
Man kan også læse at 46 % af deltagerne slet ikke finder at projektet har gjort dem mere afklaret omkring hvad de kan klare fysisk og psykisk. 14 % i ringe grad og 17 % i nogen grad.
Man kan også læse at 46 % af deltagerne slet ikke mener de i projektet har fået brugbare oplysninger. 6 % i ringe grad og 17 % i nogen grad.
Hvis det er det Finn Byrialsen betragter som en succes må man sige det er godt han ikke er leder af en privat virksomhed. Men jeg kan som skrevet kun opfordre borgerne i Nørre Djurs kommune til at selv læse rapporten og vurdere hvad de har fået for deres skattepenge eller nærmere hvad de ikke har fået.
Hvor kunne de mange millioner have gjort gavn og ikke skade på andre fronter her i kommunen.

Rudy Hansen
Stenvad

Kilde:

RH


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam