Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Pengene er jo brugt

Dansk Folkepartis mand i Grenå Byråd blev i sidste uge bedt om at tone sin kritik af forvaltningens forvaltning af bevillingerne til ældrebesøg, ja, han blev ligefrem bedt om at fremsætte en offentlig undskyldning. Men han mener tværtimod, der er grund til en nærmere undersøgelse af forholdene og skriver:

Jeg har i forbindelse med tidligere læserbreve hér i avisen stillet spørgsmål til manglende tilsyn af de ældre borgere hér i Grenå. Jeg har nu fået svar, hvilket har bekræftet min mistanke om, at man i denne gren af forvaltningen gør lige nøjagtig, som man selv vil, uden om byrådet og byrådets beslutninger.
Således bekræftes, at tilsynet – i hvert fald i en periode fra maj 2004 til d. 31. december 2004 – ikke er blevet ført, og at de midler, byrådet har afsat til at udføre arbejdet, er blevet brugt til andet formål uden udvalg, og, hvad værre er, at byrådet ikke er blevet orienteret.
Man svarer også, at man i løbet af 2005 vil komme med en redegørelse for, hvorfor hjemmesygeplejen ikke har udført den pålagte opgave, som har afstedkommet den forståelige, men ikke acceptable nedprioritering af de forebyggende hjemmebesøg.
Disse svar er hverken jeg eller Dansk Folkeparti tilfreds med. Jeg vil kræve at blive løbende orienteret om, hvad der foregår på området, og jeg vil kræve en uvildig revision af dén konto, man har taget penge fra til andre formål. Desuden vil jeg kræve et ansvar placeret. Om ikke andet så må eventuelt Tilsynsrådet se på sagen.
Det kan ikke være rigtigt, at man den ene gang efter den anden får tudet ørerne fulde om, at man skal have tillid til sin forvaltning og kommunens medarbejdere, når forvaltningen alligevel gør, som man vil, uden godkendelse af byrådet.

Kilde: Skrevet af DF`s byrådsmedlem i Grenå, Bent Andersen, i Randers Amtsavis d. 12. marts

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam