Én af SF`s amtspolitikere skriver i dagens om de forskellige aspekter omkring en mulig ændring af styreformen for landets gymnasier. Bo Fibiger siger:
”Hvad vil der ske med de almene gymnasier, hvis Strukturkommissionens arbejde ender med, at gymnasium- og HF-området fjernes fra amterne til fordel for en statslig taxametermodel?
Jeg tror, at konsekvensen vil blive forringelser – både demokratiske, økonomiske og kvalitetsmæssige.
Under en statslig taxametermodel svarende til dén selvejemodel, der anvendes på erhvervsskolerne, ledes den enkelte institution/skole af en bestyrelse. Forældre og andre borgere har kun en yderst indirekte indflydelse gennem de få folkevalgte repræsentanter, der udpeges til bestyrelsen.
Taxametermodellen er ensbetydende med stor afstand mellem borgeren og institutionens ledelse samt ringe muligheder for at gøre et politisk ansvar gældende.
Der vil være et ”demokratisk underskud” sammenlignet med det nuværende system med åbenhed og gennemsigtighed, hvor en direkte valgt politisk ledelse umiddelbart kan stilles til ansvar.
Jeg har blandt andet i denne måned et møde med repræsentanter for eleverne, som har fremført kritiske kommentarer til bl.a. klassedannelsen.
Man kan frygte, at en eventuel overgang til statslig taxameterstyring vil medføre et helt nyt statsligt og institutionelt bureaukrati, idet gymnasieuddannelsen forudsætter en meget omfattende koordinering med hensyn til fordeling af elever, linjer, studieretninger og fagudbud o.s.v.
Det gælder både for gymnasiet i dén form, vi kender det i dag, men også for dén gymnasiereform, som undervisningsministeren har spillet ud med.
Jeg tror, at en statsliggørelse af gymnasieområdet vil få bureaukratiet til at svulme op – enten ved, at der i København bliver etableret en ny styrelse under Undervisningsministeriet, eller ved, at der oprettes et antal statslige regionskontorer med egne administrationschefer, sekretariater, lønkontorer o.s.v.
Dette fremtidsbillede behøver heldigvis ikke at blive virkelighed. Der er jo nemlig allerede på det regionale niveau opbygget en effektiv og velfungerende administration, som også er klar til at løfte de fremtidige koordinationsopgaver. Men dét kræver, at der træffes et rigtigt valg.
Men også af andre grunde kan kvaliteten af vores gymnasiale uddannelser blive truet.
Under en statslig taxametermodel som den kendte selvejemodel vil der således være problemer med at sikre en faglig bæredygtighed på den enkelte skole, der jo ikke koordinerer – men tværtimod skal konkurrere – med de omkringliggende skoler.
Et for lille ”volumen” kan resultere i en udtynding i udbuddet af fag og af det faglige niveau.
Der vil også være risiko for en større spredning i uddannelsernes kvalitet på forskellige skoler, når den enkelte skole handler ud fra en isoleret vurdering af egne muligheder og interesser.
Konsekvensen kan blive, at mange skoler ud fra snævre økonomiske betragtninger kun vil udbyde de mest almindelige studieretninger, og at det derfor kan blive vanskeligt at tilgodese behovene for de elever, der for eksempel ønsker en naturvidenskabelig uddannelse på højt niveau eller en klassisk sproglig uddannelse.
Manglende koordinering vil desuden medføre risiko for såvel overkapacitet og ressourcespild som det modsatte: overfyldte skoler med høje klassekvotienter – alt efter hvilke valg, den enkelte skole træffer.
I de kendte statslige taxametermodeller følger pengene den enkelte elev. Det betyder alt andet lige, at udgifterne vil stige proportionalt med elevtallet.
Flere elever udløser øgede bevillinger. Derfor kan der forudses stærkt stigende udgifter til ungdomsuddannelsesområdet i de kommende år, hvor elevtallet vil stige.
I en taxametermodel er der ikke umiddelbart mulighed for at udnytte stordriftsfordelene, og den eneste udgiftspolitiske styringsmulighed består i nedsættelse af de taxametre, der hvert år fastsættes på finansloven, og det vil ramme meget forskelligt på de enkelte gymnasier.
Heroverfor står en model med fortsat regional styring, hvor udgiften pr. elev i de kommende år alt andet lige vil falde i takt med stigende elevtal og med ansættelse af yngre og billigere lærere med en lavere anciennitet – samt en generelt bedre koordineret udnyttelse af kapaciteten.
En placering af gymnasie- og HF-området i regi af de kommende regioner vil fremme mulighederne for udgiftspolitisk styring og prioritering gennem udnyttelse af stordriftsfordele og indhentelse af flere rationaliseringsgevinster i et sammenspil med befolkningen i regionen.”
Skrevet af formanden for udvalget for børn, kultur og uddannelse, SF`eren Bo Fibiger, i Randers Amtsavis lørdag d. 18. oktober
Kilde:
rex
05/05 2023
