Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

læserbrev: Om mit skifte til Socialdemokratiet

Af Pia Bjerregaard (S), medlem af Grenaa Byråd »En del mennesker skifter parti på grund af deres overbevisning. Andre skifter overbevisning på grund af deres parti«. Citat: Winston Churchill
Jeg gør det også af overbevisning og skifter til socialdemokraterne.
Jeg har været med i politik siden 1. marts 1993. Været medlem i Venstre i over 12 år. Har været sekretær i bestyrelsen, kampagneleder, med i kredsbestyrelsen og webmaster da Internettet kom til. Det har været sjovt med mange dejlige mennesker i Venstre, så det er ikke personlige uoverensstemmelser, der gør, at jeg skifter parti.


Jeg har valgt at skifte parti, fordi jeg langsomt gennem tiden har fundet ud af, at jeg med mit hjerte ofte stemmer og har samme holdninger som socialdemokraterne. Jeg har det meget svært med at skulle skære ned på børne- og ældreområdet, men det har vi vist alle, - uanset parti, - og vi politikere skal jo også være ansvarlige over for økonomien, men svært er det.
Jeg håber ikke, at jeg svigter alle dem, der støttede og stemte på mig, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kan stille op igen, for det bliver en meget spændende tid de næste par år. Specielt for det nye byråd, der skal udarbejde strukturen, - og som jeg selvfølgelig også håber at kunne deltage i. Det nye byråd skal sammen hurtigst muligt finde ud af, hvem der skal være ledere, hvor personalet skal være, hvor er min arbejdsplads, hvor ens egen stol skal stå. Det allervigtigste er, at tiden ikke bliver trukket mere ud end nødvendigt. Det er meget stressende ikke at vide det, og jo længere det trækker ud, jo mere stresset bliver man, og det skader arbejdsmiljøet. Det er uholdbart. Derudover skal der også information ud hele tiden til borgerne og personale, så personalet altid ved, hvad der sker, hvad er der nu gang i, de kommende aktiviteter og sikre den bedst mulige inddragelse af medarbejderne.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam