Tak til
 






  
05/05 2023

Borgerdagen i Grenaa

Hér kan du læse om den nyligt afholdte Borgerdag for den kommende kommune, set fra rådhuset i Glesborg:

Borgerdagen i Pavillonen i Grenaa var en noget anderledes arbejdsopgave for de personer, der var med i planlægningen.

Ca. 14 dage før arrangementet skulle løbe af stablen, blev vi kontaktet af Grenaa Kommunes tovholder, Birgit Skov Jensen, der bad os om at være behjælpelig med planlægningen og gennemførel¬sen af borgerdagen.

Vores opgave var at få fat i nogle personer og foreninger, der ville være med til at give dagen liv og vise lidt af de aktiviteter, Norddjurs Kommune kan byde på, og hvilke muligheder der er til stede for virksomheder, uddannelse, kultur- og fritid m.m.
Reaktionerne fra de personer og foreninger vi kontaktede var meget forskellige – lige fra ”selv¬følgelig skal vi være med til sådan et arrange¬ment, hvor vi har mulighed for at vise, hvad vi kan” til reaktionen – ”det er alt for sent, vi kan ikke nå at få fat i folk”.

Det var en spændende, men også måske en lidt uvant måde at arbejde på for en kommunalt an¬sat. Vi er vant til at planlægge i god tid, fastlægge en tidsplan, hvor der er tid til at indgå skriftlige aftaler, undersøge økonomi og konsekvenser, have styr på situationen og have overblik.

Efter en kort og hektisk planlægningsperiode mødte vi op på Borgerdagen – spændte på, hvor¬dan dagen ville forløbe.
Blev alle de aftaler, vi havde indgået telefonisk, overholdt?
Hvor mange mennesker ville der komme?
Hvordan ville reaktionen på indholdet af Borger¬dagen være?

Allerede fra starten af dagen var vi klar over, at interessen blandt borgerne var til stede. Der var livlig aktivitet alle steder, og Pavillonen vrimlede med folk. De aftaler, vi havde indgået, blev i det store hele overholdt, og de reaktioner, vi hørte, var udelukkende positive.
I løbet af dagen var der mange forskellige opga¬ver, som ikke lige lignede dem, vi var vant til at løse. Men med erfarne folk som Pavillonens leder Hardy Andersen, der nok mere er vant til at ar¬bejde i kaos, lykkedes det ved fælles hjælp at få en rigtig god dag ud af det.

Det var spændende at opleve, at med den måde at arbejde på kan der også komme et godt re¬sultat, nemlig Borgerdagen den 8. maj i Pavillo¬nen.

Kilde: Skrevet af kommunaldirektør Søren Brixen i Nyhedsbrev nr. 7 fra Nørre Djurs Kommune d. 11. maj

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam