Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Forventninger til økonomien i Norddjurs

De fire byråd i Sønderhald, Grenaa, Rougsø og Nørre Djurs kommuner afholdte onsdag d. 10. august et budgetseminar på Helnan Marina Hotel i Grenaa.
Seminaret skulle blandt andet vise og perspektivere de fremtidige økonomiske forhold i Norddjurs Kommune.
På mødet blev den forventede fremtidige økonomi præsenteret på baggrund af tallene for budgetåret 2005, samt 2006-2008. Man kender dog ikke økonomien helt nøjagtigt endnu for 2006-2008.
På mødet blev det diskuteret, hvordan man skaber den fremtidige balance i budgettet. Umiddelbart står Norddjurs Kommune med et underskud over de fire år på 48,2 millioner kroner, svarende til 12 millioner kroner pr. år fra 2005 til og med 2008.
Som udgangspunkt har den nye kommune en solid kassebeholdning på 156, 1 million kroner.
Men det er også klart, at der er en række uafklarede forhold omkring den kommende økonomi:
– Nye opgaver på sundhedsområdet.
– Overdragelse af amtslige institutioner, samt:
– Konsekvenser af den nye udligningsreform. Altså hvor mange penge den nye kommune kan regne med at få i tilskud fra staten.
Budskabet er klart: Der er ikke plads til nye serviceudvidelser. Samtidig ligger der nogle mulige omlægninger, som både de nuværende byråd og det nye sammenlægningsudvalg skal analysere i den kommende tid.
Der var i øvrigt blandt byrådsmedlemmerne en klar vilje til at opnå de nødvendige mål og resultater.


Om kulturhusets rygepolitik!!I Sidste uge oplevede vi endnu engang læserbrevsskribenter (Bent Andersen og Michael Sørensen) blive så ivrige, at de helt glemte at gå efter bolden, men i stedet gik efter manden.
De forholdt sig overhovedet ikke til det sundhedsskadelige ved rygning.
Jeg må derfor gå ud fra følgende:
– at de finder det rimeligt at lade børn og unge gå til undervisning i musikskole, i danseskole, i dramaskole eller i billedskole i lokaler med masser af røg.
– at de ikke ser et problem i, at nogle mennesker hidtil ikke har kunnet komme i kulturhuset på grund af deres allergi i forhold til tobaksrøg m. v..
– at de ikke synes, at der skal tages hensyn til kulturhusets medarbejdere.
– samt at de ikke synes, at vi skal lytte til de tilkendegivelser, der kommer fra hotel- og restaurationsbranchens egne folk, som har måttet konstatere, at deres kolleger har forholdsvis større sygefravær og kortere levetid end alle andre mennesker.
I øvrigt indeholdt deres læserbrev adskillige fejl, som jeg gerne vil korrigere:
1. Rygerne er bestemt ikke i flertal i Kulturhuset Pavillonen!
2. Kulturhuset er ikke et »kommunalt finansieret projekt«, men et foreningsledet hus, der får et kommunalt tilskud, men selv skaffer langt over halvdelen af sine indtægter.
3. Grenaa Amatørteater indførte allerede ved indflytningen i kulturhuset totalt rygeforbud i teatersalen.
4. Grenaa Billard Club har en tilsvarende helt afklaret rygepolitik.
5. Beslutningen om røgfrit hus blev truffet af bestyrelsen og ikke af mig (men efter indstilling af mig).
Jeg er ikke nogen gud, og mener heller ikke at være særligt fanatisk indstillet, men jeg er glad for at have en holdning til mange ting - og for ikke at være bange for vise den.

Med venlig hilsen
Hardy Andersen
kulturhusleder

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam