Syddjursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Op ad bakke for Norddjurs

En socialdemokratisk kandidat til det kommende kommunevalg fra Sønderhald har lidt svært ved at få øje på det økonomiske råderum i den fremtidige Norddjurs Kommune. Han skriver:

I Nyhedsbrev for Norddjurs Kommune for august 2005 fremgår det, at den nye kommune som udgangspunkt har en god kassebeholdning på 156,1 mill. kr.
For almindelige mennesker lyder det jo af meget, men hvis man læser dét notat, der dannede udgangspunkt for budgetseminaret d. 10. august for politikere for de 3½ kommune i Grenå, fremgår det, at den store kassebeholdning skyldes, at der i Sønderhald er optaget store lån til gennemførelse af renovering af skoler og byggeri af ældrecenter, og at der i Grenå er solgt usædvanligt mange sommerhusgrunde.
Kassebeholdningen angiver altså et øjebliksbillede af likviditeten.
Dén kan hurtigt ændres, idet det på side 8 i samme notat fremgår, at der forventes et samlet underskud i Norddjurs Kommune på 163,2 millioner kroner for hele budgetperioden 2005-2008.
Det fremgår videre af notatet, at der i samme periode skal findes varige besparelser/indtægter på 41 millioner kroner årligt, hvis der skal skaffes balance på finansierede område.
Dertil er der at tilføje, at der er budgetteret med meget lave anlægsudgifter i 2007 og 2008, så det forventes, at der vil være behov for at tilføre yderligere midler til anlægsområdet.
Hvor de skal komme fra er uvist, idet der allerede er budgetteret med fuld låneoptagelse – en lottogevinst på 35 millioner kroner vil give lune, men dem vil Lars Løkke nok hugge!
I de kommende år kan der yderligere forventes merudgifter på 27,8 millioner kroner på ældreområdet, grundet flere ældre med et forventet behov for støtte. Det femgår videre i notatet, at antallet af 0-16 årige falder, således at der kan opnås en besparelse på henholdsvis 13,3 millioner kroner på dagpasningsområdet og 16,8 millioner kroner på skoleområdet.
Dette forudsætter dog en politisk beslutning om at ville omplacere pengene fra børneområdet til ældreområdet.
Der er ikke megen trøst at hente i 2010-2015, hvor der forventes en merudgift på ældreområdet på 69,4 millioner kroner og et mindreforbrug på 56,4 millioner kroner på de 0-16 årige. Altså en samlet merudgift på ca. 15 millioner kroner, men, men, men..
Det forudsætter politiske beslutninger, om man vil overføre mindreforbruget på de 0-16 årige til ældreområdet!!!
Jamen, kan man ikke forvente øgede skatteindtægter?
Nej, ikke ifølge Notatet, hvor der på side 6 konstateres et fald i aldersgruppen 20-64 årige i årene 2005-2015 på 1.170 personer.
Alt i alt dystre udsigter for de politikere, der håber på serviceforbedringer i Norddjurs Kommune, som f.eks. partiet Venstres borgmesterkandidat Jens Peter Jellesen, der mener, at penge, der frigøres ved naturlig rationalisering, i fremtiden kan bruges på nye spændende projekter.
Jeg véd jo ikke, hvad det er for rationaliseringer, Jens Peter Jellesen forestiller sig, men jeg troede, at den dystre økonomiske virkelighed i Nørre Djurs Kommune havde gjort Jens Peter Jellesen mere ydmyg overfor de økonomiske realiteter.

Kilde: Skrevet af S-byrådskandidat Orla Lund fra Auning i Randers Amtsavis d. 27. august

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam