For tiden har SF`eren Bo Fibiger og en ungradikal fra Randers en meningsudveksling kørende i Randers Amtsavis om, hvordan det danske gymnasievæsen skal styres for fremtiden. Bo Fibiger skriver i dag:
”I et læserbrev d. 29. oktober gør formanden for Radikal Ungdom i Hobro-Randers, Andreas Steenberg, sig til talsmand for, at gymnasierne skal være selvadministrerende. Elever, lærere og lokalbefolkningen skal have frihed til at præge skolens hverdag, lyder synspunktet.
Jeg mener også, at folk skal have frihed. Naturligvis. Jeg tror også på, at giver man ansvar til folk, ja så bliver de ansvarsfulde. Ingen tvivl om dét. Men det bliver netop ikke situationen, hvis gymnasierne omdannes til selvejende institutioner, der ligesom erhvervs- og handelsskolerne styres efter taxameterprincippet af staten. Og det vil jo i praksis sige embedsmænd i Undervisningsministeriet i København.
Hvis en kommende strukturreform ender med statslige taxameterstyrede gymnasier, er det slut med indflydelsen fra lærere, elever og lokalbefolkningen. Så bliver gymnasierne i stedet lænket af snærende økonomiske bånde, der sætter endog meget snævre grænser for deres virke.
Under en statslig taxametermodel med seleje, som det eksempelvis kendes fra erhvervsskolerne, vil der være problemer med at sikre faglige bæredygtighed på den enkelte institution. Der vil simpelthen ikke være et tilstrækkeligt elevgrundlag og hermed et tilstrækkeligt volumen.
Der vil ikke være en koordinerende myndighed – dén funktion, som jo amterne i øjeblikket varetager – og det vil alt andet lige indebære en risiko for en større spredning i uddannelsernes kvalitet på de forskellige skoler, når den enkelte skole agerer ud fra en isoleret vurdering af egne muligheder og interesser.
Konsekvensen kan blive, at mange skoler ud fra økonomiske betragtninger vil være tvunget til kun at udbyde de mest almiindelige studieretninger. Og at det derfor kan blive vanskeligt at tilgodese behovene for de elever, der eksempelvis ønsker en naturvidenskabelig uddannelse på højt niveau eller en klassisk-sproglig uddannelse.
Den statslige taxametermodel er desuden karakteriseret ved stor afstand mellem borgeren og institutionens ledelse, hvilket resulterer i et demokratisk underskud.. Det skyldes, at den enkelte institution ledes af en bestyrelse, hvor borgeren kun har en yderst indirekte indflydelse gennem de få folkevalgte repræsentanter, der udpeges af bestyrelsen.
Til illustration: Hvordan er eksempelvis borgernes indflydelse på styringen af Randers Tekniske Skole?
Efter min opfattelse er det bedre med en direkte politisk valgt ledelse – for eksempel et amtsråd – der har ansvaret for skoledriften. På denne måde sikrer man også en sammenhæng mellem det politiske ansvar og den økonomiske drift – og at dén, der bestiller musikken, også betaler.
I øvrigt vil jeg henvise Andreas Steenberg til at orientere sig om tilkendegivelserne fra Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, der jo stærkt vender sig mod tanken om at gøre gymnasierne til selvejende institutioner. Lærerne frygter, at en statslig taxameterstyring vil forringe uddannelsen, idet økonomien alt for nemt kommer til at veje tungere end kvaliteten i uddannelsen.
GL peger på erfaringerne fra HHX og HTX, som viser, at der er sket en række fusioner, og at mindre uddannelsessteder bliver nedlagt. Mon borgerne overhovedet blev hørt, før beslutningen om nedlæggelser blev vedtaget?
Det er ikke en udvikling, som jeg ønsker. Og det burde heller ikke være sådan en udvikling, som Andreas Steenberg eller hans ligesindede i Radikal Ungdom ønsker.”
Skrevet af formanden for Århus Amts udvalg for børn, kultur og uddannelse, SF`eren Bo Fibiger, i Randers Amtsavis torsdag d. 6. november
Kilde:
rex
05/05 2023
