Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Højrefløjens kulturminister

En Stiften-læser fra Århus er blevet stødt over det smagsdommeri, han mener, man oplever i øjeblikket med kulturministerens tale forleden om danskhedens bevarelse:

Vi oplever i disse dage et stigende antal angreb mod mindretal i Danmark. Kulturministeren fremstår nu som én af dem, der har udtænkt angreb og udvist kupagtig adfærd overfor det af ham selv nedsatte kanon-udvalg. Samtidig angriber han indvandrere på bedste højrefløjs-manér.
Med udsigt til ren succés for den reelle hensigt med kanon-udvalgets arbejde talte kulturministeren over sig på det konservative landsmøde. Ministeren har efterfølgende i en pressemeddelelse sagt:
”Efter de seneste dages debat kan jeg se, at det skabte unødig forvirring, da jeg i en politisk tale ved mit partis landsmøde omtalte kulturkanon-projektet, før fagudvalgene havde gjort deres arbejde færdigt.”
Læg mærke til det lille ord ”før”!
Havde ministeren altså tænkt sig, at det færdige arbejde skulle kunne bruges til at påpege ”sande værdier” overfor etniske mindretal, og desuden at ”ikke alle værdier er lige gode”. (Hvem er smagsdommer hér?!) Dét må sandelig siges at være en skjult dagsorden og en kupagtig adfærd overfor kanon-udvalget!
Rækken af skandaler fra ministre og folketingsmedlemmer, der støtter VK-regeringen, er lang. Hvor længe endnu kan vi, der bor i Kongeriget Danmark, leve med kupagtig adfærd og enevælde-tendenser i landets øverste ledelse?

Kilde: Skrevet af Ole Vad Odgaard fra Århus i Århus Stiftstidende d. 9. oktober

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam