Læserbrev: V ønsker frit valg af 10. klasse
Én af Venstres kandidater til regionsrådet kaster sig i det følgende over socialdemokraten Lars Bang, fordi han har kritiseret Venstre-regeringens tanker om at afskaffe 10. klasse som obligatorisk:
Lars Bang (S) blander som lærer i avisen tirsdag d. 18. oktober Venstre ind i sit udsagn om, at 10. klasse er et godt tilbud.
Det går på, at Venstre konstaterer, at vi har verdens dyreste folkeskole og ønsker verdens bedste skole – ja, dét er korrekt, men jeg står af, når det også pædagogisk skal sammenlignes med at samle et Ikea-skab.
Vi har heldigvis dén holdning, at det er et frit valg at vælge 10. klasse. For ikke-boglige kunne et valg efter 9. klasse være en håndværkeruddannelse eller en efterskole for at prøve et andet miljø i en modningsproces for at komme videre.
Hvis 10. klasse (opkvalificeret efter 10. klassecentre) ikke skal være en gentagelse af 9. klasse, hvordan vil dit syn så være på at få universitetsuddannede lærere ind i folkeskolen med andre kvalifikationer og til en højere løn udfra deres forudgående uddannelse?
Kilde: Skrevet af V-regionskandidat Arne Erikslev fra Randers i Randers Amtsavis d. 21. oktober
rex