En mand fra Randers er utilfreds med Dansk Folkepartis udlændingepolitik, og samtidig er han træt af, at de får så mange stemmer fra ”manden på gulvet”. Han tror, det skyldes at integrationsdebatten bliver ført på alt for ”højt” et plan
I en TV-udsendelse forleden med blandt andre Pia Kjærsgaard (DF) og Christine Antorini (S) gav sidstnævnte udtryk for, at hun betragtede Dansk Folkeparti som et midterparti, man må regne med. Hun tog også afstand fra dén udlændingepolitik, DF desværre står for. Jeg havde det godt med den opdeling.
Mange af de to partiers vælgere arbejder side om side i det daglige. De bor også ofte dør om dør i boligområderne. Dét gør de også med vore indvandrere og flygtninge. Det er folk med almindelige indkomster, der slås for at svare enhver sit. Nogle er på overførselsindkomst med de trængsler, dét kan give.
Det er forståeligt, at nogle føler sig lidt truet i deres hverdag og ikke ser megen fremtid i en verden i stærk forandring. Der kan være behov for at give nogen skylden. Dét er blevet indvandrerne.
Integration er en svær størrelse. Det danske samfund har længe haft problemer med integrationen. Vi har undladt den debat: dialog, der skal flytte grænser. Den bør foregå på tværs af partier og organisationer. Især med inddragelse af de mennesker, der er tættest på problemerne. Vi kan ikke fortsætte med elitær tilgang.
Kilde: Skrevet af Preben Jensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 25. oktober
rex